Ny teknik kan ikke redde klimaet

- Foto: Thomas Borberg
- Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

EU's miljøkommissær advarer imod at tro, at forskning i brintenergi og anden miljøvenlig teknologi kan sættes i stedet for reduktion af drivhusgasser. Den danske regering vil have EU til at satse på et nyt teknologisamarbejde med USA for at udnytte, at den amerikanske præsident er interesseret i at satse på brintbiler som et middel til at bekæmpe forureningen med CO2. Amerikansk undskyldning Men miljøkommissær Stavros Dimas frygter, at George W. Bush vil bruge planerne som undskyldning for ikke at forhandle om en afløser for den internationale klimaaftale fra Kyoto. »Selv hvis vi kunne indføre ny teknologi over hele verden nu - hvilket er umuligt - så ville det ikke være nok til at bremse klimaforandringerne«, siger Dimas til Politiken. »Det ville da være ideelt, hvis vi kunne løse verdens klimaproblemer ved hjælp af teknologisk udvikling, men det kan vi ikke. Det, der er behov for nu, er reduktion af forureningen. Vi kan ikke vente på fremtiden. Det har jeg også sagt til Bush«. De europæiske miljøministre besluttede i denne uge at foreslå nye, ambitiøse mål for industrilandenes reduktion af CO2-forurening, når Kyoto-aftalen udløber i 2012. Målene støttes af Danmark, men regeringen ønsker samtidig at satse på et samarbejde med USA om at udvikle brintteknologi. Dansk forskning er langt fremme Dansk forskning i brintenergi er ret langt fremme. Men førende eksperter er enige med Stavros Dimas i, at der er lang vej igen, før teknologien kan gøre en forskel. »Inden 2020 skal politikerne ikke håbe på, at brint på nogen måde kan hjælpe klimadiskussionen«, siger Bent Sørensen, professor ved Roskilde Universitetscenter og tidligere formand for det danske brintprogram. »Præsident Bush gik ind i brint, fordi nogen fortalte ham, at det er det, der skal afløse benzin. Vi andre, der har lidt mere føling med, hvad der sker, ved, at det tager 30-50 år at lave en omstilling til brint i hele energisystemet«, siger Bent Sørensen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her