Mænd har langt større risiko for at blive dræbt i trafikken end kvinder. I otte ud af 10 bilulykker med dødelig udgang er føreren en mand. Det viser en stor undersøgelse, som det svenske vejdirektorat, Vägverket, har gennemført. Rapporten konkluderer, at en stor gruppe mandlige bilister tager en større risiko i trafikken end kvindelige bilister. Risikable overhalinger Blandt eksemplerne på mænds risikobetonede adfærd nævnes overhalingsulykker med dødelig udgang, hvor det som regel er mænd, der fører bilen. Ifølge Vägverket kan undersøgelsens resultater ikke forklares med, at mænd kører mere bil end kvinder. Selv når der tages højde for mænds højere kørselsfrekvens, har mandlige bilister dobbelt så stor risiko for at blive dræbt i trafikken. Kvinder er dydsmønstre Synspunktet bakkes op af direktør Rene la Cour Sell fra Rådet for Større Færdselssikkerhed. Allerede da han for fire år siden satte sig i direktørstolen, viste statistikkerne, at kvinder var sikrere bilister end mændene. »Kvinders risiko er rasende meget mindre end mændenes - både når det gælder egen risiko og risikoen for at slå andre ihjel. Siden har kvinders adfærd tillempet sig mændenes. Blandt andet er kvinders andel af dem, der tages for at køre alt for hurtigt, stærkt stigende«, siger han. Få kvindelige spritbilister Men kvinder er generelt bedre til at tage vare på sig selv og andre i trafikken, understreger han. »Der er områder, hvor kvinder er dydsmønstre og hvor mændene har meget at lære: Der er stort set ingen kvinder, der kører spritkørsel eller laver ulykker, forårsaget af spritkørsel. Til gengæld accepterer alt for mange kvinder at køre hjem med manden bag rattet, selv om de ved, at han er spirituspåvirket«, mener færdselssikkerhedsrådets direktør. Han vurderer, at Vägverkets tal sagtens kan overføres til danske forhold. »Så store forhold er der ikke mellem Danmark og Sverige. I Sverige er man noget mere villige til at leve efter loven, forklarer la Cour Sell og peger på, at der sker betydeligt flere færdselsulykker her i landet i forhold til de omkringliggende lande.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























