Stop for udvidelse af svinebrug i Nordjylland

Nordjyderne siger nu stop for ansøgninger om udvidelser af svinebrug, indtil miljøministeren har klargjort reglerne. - Foto: Jacob Ehrbahn
Nordjyderne siger nu stop for ansøgninger om udvidelser af svinebrug, indtil miljøministeren har klargjort reglerne. - Foto: Jacob Ehrbahn
Lyt til artiklen

Nordjyllands Amt har som det første amt besluttet at indføre et stop for tilladelser til udvidelser af husdyrbrug. Stoppet gælder i første omgang, indtil miljøministeren har klargjort reglerne for beskyttelse af følsomme naturområder, de såkaldte habitatområder. Amtslig pligt Miljøminister Connie Hedegaard (K) udtalte i TV-avisen for nylig, at amterne har pligt til at gribe ind, hvis der er risiko for at tilladelser til udvidelser skal købes tilbage. Miljøministeren sagde ved samme lejlighed, at amterne var velkomne til at få hjælp fra Miljøministeriet til fortolkning af reglerne. 'Vi har længe ikke kunnet få svar' Amtsborgmester Orla Hav (S) siger, at det har amtet ventet på længe. »Vi har indtil nu ikke kunnet få klare svar på, hvordan reglerne skal forvaltes, og vi har talt for døve øren, når vi har opfordret regeringen til at sørge for at bedre regelgrundlag for VVM-behandling af landbrug«, siger Orla Hav. Regning til det offentlige Det offentlige til at få store udgifter ved at tilbagekøbe allerede udstedte godkendelser til udvidelse af svinebrug, fordi Danmark skal halvere udledningen af kvælstof for at kunne leve op til EU's miljøkrav til beskyttelse af vandløb, søer og fjorde. I weekenden har miljøudvalgsformand for Ribe Amt, gårdejer Thyge Nielsen (V), opfordret landmændene til at hamstre godkendelser til at udvide, så længe det er amtet, der skal afgøre sagerne. For når amterne bliver nedlagt i 2007, skal ansøgningerne i to år både behandles af kommunerne og Skov- og Naturstyrelsen, og så bliver der ifølge Venstre-manden 'en flaskehals'. Venstres miljøordfører på Christiansborg har taget afstand til Thyge Nielsens udtalelser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her