Frank Jensen vil lempe udlændingelov

Frank Jensen vil lempe udlændingeloven på et område, der næppe vil føre til mange nye indvandrere. Alligevel er partiets integrationsordfører vred. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Frank Jensen vil lempe udlændingeloven på et område, der næppe vil føre til mange nye indvandrere. Alligevel er partiets integrationsordfører vred. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Den socialdemokratiske formandskandidat Frank Jensen bryder få dage før Socialdemokraternes kongres med partiets udlændingepolitik og lover at lempe tilknytningskravet for familiesammenføringer. Dermed skaber han uro i sit eget parti om udlændingepolitikken og sår samtidig tvivl om et kompliceret forlig med de radikale og SF om at lade tre uvildige eksperter afgøre, om den danske udlændingepolitik er i strid med internationale konventioner. Meldgaard: Ikke hjælpsomt Socialdemokraternes udlændingeordfører, Anne-Marie Meldgaard, er alt andet end tilfreds med Frank Jensens enegang: »Det er ikke særlig hjælpsomt«, siger hun. Den anden socialdemokratiske formandskandidat, Helle Thorning-Schmidt, advarer mod at »skabe forvirring om, hvad Socialdemokraterne mener om udlændingepolitikken«. Hun synes, »vi skal holde fast ved den løsning, vi var blevet enige med de radikale og SF om, og som vi gik ind for i valgkampen«. R: En åbning Fra de radikale lyder helt andre toner: »Det er en åbning, og den hilser vi velkommen«, siger den radikale udlændingeordfører, Elsebeth Gerner Nielsen. Hun tilføjer, at »nu må vi jo så se, hvad det konkrete forslag går ud på«. Børns alder Lempelsen af tilknytningskravet har klar politisk signalværdi, men det område, Frank Jensen tager op, vil næppe få indvandringsstatistikkerne til at svulme op igen. Frank Jensen siger, at han har »draget den politiske konklusion af at læse rapporten fra Institut for Menneskerettigheder, at den forskelsbehandling, der knytter sig til alderen på familiesammenførte børn, er i strid med internationale konventioner«. Han tilføjer, at instituttet netop er sat til at overvåge Danmarks overholdelse af menneskerettighederne: »Så vi er forpligtede til at følge instituttet«. Det drejer sig om familiesammenførte børn. Kommer de hertil som to-tre-årige, har de som voksne nemmere ved at opfylde 28-års reglen og dermed få familiesammenføring med en ægtefælle fra deres oprindelige hjemland end børn, der kommer som 12-13-årige. Kender ikke antal Hvor mange, der udsættes for forskelsbehandling senere i livet, findes der ikke opgørelser over. Under alle omstændigheder drejer det sig kun om dem, der vil giftes med en fra deres oprindelige hjemland. I 2004 fik cirka 1.500 børn under 15 år familiesammenføring med deres forældre i Danmark. Det er et stærkt fald i forhold til foregående år, da der kom 2.170 (2003) og 3.052 (2002). Forlig lægges på is Frank Jensens ønske om at ændre tilknytningskravet får i første omgang den konsekvens, at Socialdemokraterne ikke vil være med til at genfremsætte det fælles forslag med de radikale og SF om at lade tre eksperter se på sagen. »Jeg har ikke lyst som ordfører til at lade mig køre rundt i manegen af de radikale«, siger Anne-Marie Meldgaard. »Indtil formandsvalget er afgjort 12. april, foretager jeg mig ikke noget«, siger Anne-Marie Meldgaard.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her