Kellogg's, Kinder og andre firmaer bag usunde fødevarer slår kløerne i dine børn på internettet. De tilbyder gratis computerspil, underholdning og indhold til mobiltelefonen. 'Grænser udviskes' Virksomhedernes hensigt er at påvirke børnene til at foretrække netop deres produkter, siger Camilla Udsen, fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet. »De udvisker grænserne mellem reklame, underholdning og information og blander det sammen i én pærevælling. Børnene kan ikke gennemskue, at de er udsat for en massiv, men skjult påvirkning på hjemmesiderne«, siger hun. Fald i tv-reklamer Samtidig køber firmaerne mindre reklameplads på tv. En undersøgelse fra TV 2 beretter om et fald på 40 procent i mængden af reklamer for usunde fødevarer, der ligger omkring børneprogrammer. Men det betyder ikke, at børnene er udsat for mindre påvirkning, siger eksperter. Forbrugerrådet ønsker forbud Virksomhederne flytter blot en del af deres markedsføring til internettet, hvor de kommer i kontakt med tusinder af børn, der bruger flere timer foran computerskærmen daglig. »Vi ønsker et forbud mod, at virksomheder tilbyder underholdning, hvor der indgår logoer og figurer, der er knyttet til usunde produkter«, siger Camilla Udsen. Rådet ønsker også et forbud mod børnereklamer for usunde fødevarer på tv. Interaktiv by Kellogg's har bygget en interaktiv by, hvor børnene kan bevæge sig rundt fra hus til hus og besøge de forskellige figurer fra Kellogg's morgenmadspakker. Her møder børnene tigeren Tony, aben Coco og børnene Pif, Paf og Puf. Man kan vælge forskellige spil, hvor det blandt andet går ud på at samle Frosties-pakker. Eksperter i ernæring har kritiseret Frosties, da sukkerindholdet er 39 procent. På Kinders hjemmeside kan børnene samle chokoladeæg, og hos Toms kan de spille jackpot med chokoladefigurerne fra reklamerne på tv. Intet fokus fra de voksne Professor i børn, medier og forbrug Birgitte Tufte, Handelshøjskolen i København, siger, at internettet er blevet en stor del af børnenes hverdag, som voksne slet ikke fokuserer på. »Børn har et utroligt kendskab til forskellige hjemmesider, der er fyldt med spil, vittigheder og reklamer«, siger Birgitte Tufte, der i øjeblikket undersøger de 10-12-åriges medievaner. Toms: Naturlig del af markedsføringen Jesper Møller, adm. direktør i Toms Gruppen, siger, at virksomhedens hjemmesider indgår som en naturlig del af markedsføringen af produkterne. Toms er holdt op med at markedsføre slik og chokolade over for børn på tv: »Vi vil gerne holde vores mærker unge og har derfor en række spil og andre aktiviteter på hjemmesiden, der er et supplement til vores øvrige markedsføring«. John Buckles, direktør i Nordisk Kellogg's, siger, at spillene er »en del af at opbygge kendskabet til vores børneprodukter«: »Når man opbygger sit mærke, så kommunikerer man både med børn og voksne. Vi gør begge dele på en ansvarlig måde inden for lovens rammer«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig

Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























