Piger bruger hjernen bedst

For omkring halvdelen af os kommer det som en gammel nyhed: Nok har mænd større hjerner end kvinder - men de er ikke mere intelligente. Tværtimod, har et par stykker af os tænkt i ny og næ, og nu er der belæg for de kvindelige fornemmelser: Isolerer man mænd og kvinder langt ude i ødemarken, viser det sig nemlig, at det er pigerne, der klarer sig bedst i fag som matematik og fysik. Opdagelsen rokker ved myten om, at drengene bare per genetik er bedre til de naturfaglige discipliner.Det fortæller professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Udenfor byerne er pigerne i front I forbindelse med en stor Nordisk Råd-konference for nylig om kønsforskelle i nordiske elevers præstationer, kom det frem, at det ikke er nogen biologisk nødvendighed, at danske piger klarer sig så meget dårligere i matematik og naturfag end drengene: Uden for bysamfundene i især Island og Sverige ser det helt anderledes ud, viser det sig, når forskerne dykker med i tallene fra den såkaldte PISA-undersøgelse, en international undersøgelse af skolegangen i flere lande. »Den slags forskelle er det meget interessant at se på, hvis man vil prøve at finde en forklaring på, at det går så galt herhjemme«, siger Niels Egelund, der lægger afstand til den danske psykologiprofessor Helmuth Nyborg Sørensen. Ødemarker kan give et skævt billede For et par år siden vakte Helmuth Nyborg Sørensen opsigt med synspunkter om højere intelligens blandt drenge. »Man vil altid som et gennemsnit kunne forvente et lille bitte forspring i mændenes favør«, siger Helmuth Nyborg i en kommentar til den nye diskussion. Han understreger dog, at han ikke har set materialet endnu, men advarer imod, at meget små elevgrupper i de nordiske ødemarker kan give et skævt billede. Islandske og same-piger foran drengene Det afviser Niels Egelund: »Resultaterne fra i hvert fald Island baserer sig på tusindvis af besvarelser«, siger professoren. I Island ligger pigerne uden for Reykjavik flere islandske hestehoveder foran drengene i fysik og matematik. Det gælder ifølge PISA også i det lille samesamfund Jokkmokk, som også har lagt navn til 'Jokkmokk-effekten', som forskerne med et ord, der nærmest runger af ødemark og nysne, har kaldt fænomenet om pigernes høje præstationer uden for civilisationen. Kloge piger kommer til byen Ifølge Niels Egelund anslår de islandske og svenske forskere, at pigerne klarer sig så meget bedre i de små samfund, fordi det er deres eneste »adgangsbillet til at komme ind til de store byer og gå på café og møde nogle mænd med andre interesser end fiskeri og jagt«. »Så kan pigerne virkelig performe. Ellers kan de simpelthen ikke komme væk«, siger Niels Egelund.