Forbrugsfest har erstattet opsparing blandt pensionister

De danske pensionister har kastet sig ud i en sand forbrugsfest. Ingen samfundsgruppe har øget det private forbrug mere i de sidste 10 år, viser en ny forbrugsundersøgelse fra Danmarks Statistik. De nøgne tal fortæller, at pensionisterne har øget deres forbrug med 36 procent fra 1993 til 2003, mens danskerne som helhed 'kun' har lagt ekstra 26 procent til privatforbruget i den periode. Og andre grupper uden for arbejdsmarkedet - som studerende og arbejdsløse - har slet ikke haft den samme kraftige udvikling som pensionisterne. Holdningsskift Studerende må tage til takke med et forbrugsløft på bare seks procent på ti år, mens de arbejdsløses forbrug er gået frem med 15 procent. Cand.polit. Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg, der rådgiver ældre om privatøkonomiske forhold, ser de ældres forbrugsboom som led i et holdningsskifte. »Mange ældre har i dag det syn, at de vil bruge deres sidste krone den sidste dag, de lever. Det der med at sende en arv videre har ikke den samme betydning i dag«, siger Kim Valentin. Ældre udnytter friværdi Det er ikke udviklingen i pensionisternes rådighedsbeløb, der giver belæg for den høje vækst i pensionisternes forbrug. Forklaringen er, at de begynder at spise mursten. Konkret benytter mange pensionister med ejerbolig sig af de såkaldte nedsparingslån, hvor store friværdier belånes og løbende frigives til ekstra forbrug. »Inden for de sidste fem år er det blevet meget mere almindeligt for pensionister at udnytte friværdien i boligen«, siger underdirektør Henning Bonde fra Nordeas privatkundeområde. »Og så skal man heller ikke underkende, at stigningerne i huspriserne mange steder har givet meget store friværdier«, siger han. Sparer ned<(/b>
Og tallene viser da også, at pensionisterne de sidste ti år er gået fra at spare op til at spare ned, og at det store skift satte ind mellem 1998 og 2000.

Selv om pensionisterne er den gruppe, der forholdsvis har haft den største fremgang i privatforbruget, er det samlede indkomst- og forbrugsniveau stadig større blandt selvstændige og lønmodtagere.

Selvstændige topper liste Især de selvstændige har nydt godt heraf de sidste ti år. De topper simpelthen listen, når det drejer sig om indkomstfremgang og forbrug målt i kroner og øre. Således har en husstand med selvstændige et gennemsnitligt forbrug på 316.000 kr. om året efter skat, mens en pensionisthusstand klarer sig med 170.000 kr. årligt. De studerende har de laveste indkomster, det laveste forbrug og den laveste opsparing - ja faktisk gældsætter de studerende sig.