På bare to år er mængden af kakaomælk, der bliver solgt gennem skolemælksordningen, steget med 30 procent, viser nye tal fra Fødevareministeriet. I skoleåret 2001/02 drak skolebørnene tilsammen 6,3 millioner kartoner kakaomælk. Det tal steg til 8,1 million i 2003/04. Mere milkshake Samtidig får dobbelt så mange børn milkshake til frokost. Sidste skoleår drak eleverne 200.000 flasker milkshake. Det betyder, at hver tiende karton, der sælges gennem ordningen, er sødet med sukker, og det er stærkt beklageligt, mener Kim Fleischer Michaelsen, ekspert i børneernæring på Landbohøjskolen i København. »Vi har en fedmeepidemi i Danmark og kæmper for at få sukkerindtaget reduceret. Derfor bør der slet ikke være kakao i ordningens sortiment. Der er absolut ingen ernæringsmæssig grund til at give børnene kakaomælk til frokost«, siger han. Fem procent sukker Der er fem procent tilsat sukker i en kakaomælk, i sodavand svinger mængden mellem syv og elleve procent. Et stort indtag af sukkerholdige drikke er en af forklaringerne på, at mange børn er for tunge, siger Kim Fleischer Michaelsen. Thomas Damkjær Petersen, formand i Skole og Samfund, opfordrer skolerne til at sige nej tak til kakaomælk. Samtidig vil han bede Mejeriforeningen fjerne den søde mælk fra sortimentet. Mejeriforeningen: Ikke vores ansvar Det afviser Winnie Pauli, afdelingschef i Mejeriforeningen: »Men det står enhver skole frit for at vælge kakaomælken fra. Den er ikke et must fra vores side«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Alexander Holm
80 år




























