»Mary, Mary, Mary«. Skolebørnene i Hobart lufthavn var ikke til at styre for bare prinsesse-iver, da kronprinseparret landede i den tasmanske hovedstad. Efter ti dage i Sydney, to dage i hovedstaden Canberra og bare fem timer i Melbourne var det endelig blevet tasmanernes tur til at se deres tidligere landskvinde. Alle medier var med Fra sin skoletid i Taroona High og årene i Hobart-forstaden Sandy Bay har livet for pigen Mary Donaldson ændret sig ganske betydeligt. Alle tasmanske medier var til stede, da kronprinseparret besøgte Tasmanien Universitetscenter for kunst. Op mod et par tusinde ud af Hobarts befolkning på 191.000 var mødt op, og det blev råbt og skreget, som var det en rockkoncert. Indenfor mødte kronprinseparret akademikere en masse, der var inviteret til en reception og overrækkelsen af de sidste tre tallerkener af sættet 'Flora Tasmanica', som Mary og Frederik modtog de første udgaver af i bryllupsgave fra universitetet, skriver Ritzau. »Jeg tør næsten ikke åbne den«, sagde kronprinsesse Mary, der fik hjælp til at åbne trækassen med tallerknen med motiv af kunstneren Lauren Black, der har været på et længere ophold ved Den Kongelige Danske Porcelænsfabrik i København. Godt at være tilbage I en ganske kort tale udtrykte kronprinsessen en varm tak til universitetet og til de mange tasmanere, der var mødt op udenfor. »Det er en vidunderlig følelse at være tilbage. Jeg vil gerne takke for den varme modtagelse«, sagde prinsessen og erklærede Flora Tasmanica-udstillingen for åben.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























