Ministerregister går ikke for tæt på

I kølvandet på den omfattende kritik af regeringens nye oplysningspligt for ministre og deres ægtefæller melder flere eksperter sig med opbakning til registret. Afdelingsforstander i informations- og forvaltningsret Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole mener, at ministrenes registre gavner offentligheden. »Det er utvivlsomt velbegrundet at lægge disse lister frem, fordi det giver offentligheden mulighed for at vurdere, om en politikers forslag er påvirket af usaglige hensyn. Med denne liste kan man forebygge, at der opstår konkrete inhabilitetsproblemer«, siger han. Relevant Oluf Jørgensen mener også, at det i høj grad er relevant at offentliggøre ægtefællers økonomiske interesser. »Ægtefæller er relevante, da deres økonomiske fællesskab ofte gør det tilfældigt, hvem der står som ejer af aktier og andre økonomiske områder. Samtidig er det de økonomiske interesser, der skal oplyses - altså forhold, der ikke hører til privatsfæren, men hører til samfundslivet«, siger han. Fint skema Dermed ser han en god overensstemmelse mellem den konkrete oplysningspligt for ægtefæller og juridiske og presseetiske principper. Kravet om at oplyse selskabsinteresser og hverv kan ikke sammenlignes med eksempelvis oplysninger om alkoholforbrug og seksuelle orientering, som det er blevet gjort i debatten, mener Oluf Jørgensen: »Dette skema passer fint med den meget vigtige skelnen mellem privat- og samfundsret, som Menneskerettighedsdomstolen og det danske retssystem bygger på«. Meldingen kommer, efter at det nye register - og især oplysningspligten for ministrenes ægtefæller - har mødt hård kritik fra flere Venstre-ministre, partiets politiske ordfører Jens Rode, konservativ gruppeformand Helge Adam Møller og organisationer fra erhvervslivet. Det er blevet kaldt unødigt snagen, som på irrelevant vis flytter fokus væk fra det politiske. Men heller ikke ifølge juraprofessor Jens Peter Christensen, Aarhus Universitet, er der noget at rafle om, når ægtefællerne bringes i spil og skal deltage med oplysninger om arbejde og økonomiske interesser i Statsministeriets nye ministerregister. »I forvaltningsloven, som omhandler habilitet, er ægtefællen faktisk den person, som man - ud over sig selv - skal vurdere allermest på for at se, om der er habilitetsproblemer eller interessesammenfald. Paragraffen taler om en nærtstående person, og her er ægtefællen den nærmeste. Derefter kommer familie både i op- og nedadgående linje og til siden«, siger han. Varme venskaber Mens paragrafferne er detaljerede, når det handler om habilitetsproblemer inden for familiekredsen og blodets bånd, er det til gengæld meget mere svævende, hvornår personlige bekendt- og venskaber kan gøre inhabil. Ganske vist rummer forvaltningsloven en 'opsamlingsparagraf', som Jens Peter Christensen kalder den, som i givet fald vil blive brugt, hvis personlige relationer uden for familien skal bedømmes. »Men der skal faktisk rigtig meget til, hvis venskaber gør én inhabil. Som den forhenværende ombudsmand Lars Nordskov Nielsen altid sagde, så skal venskaber være meget varme og fjendskaber meget blodige, før de spiller en rolle for habiliteten«, citerer Jens Peter Christensen. 'For vidtgående' Professor i filosofi Ole Thyssen fra Copenhagen Business School mener imidlertid, at statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) krav går for vidt. »En ægtefælles økonomiske interesser rager ikke offentligheden, blot fordi man er gift med en minister. Det er kæden uden ende - for hvad så med alle de andre personer, der kunne tænkes at være relevante: børn, forældre, fætre og gamle venner. Og skal vi så også have for eksempel religiøst tilhørsforhold eller seksuel orientering frem i lyset? Det er ejendommeligt, at udspillet kommer fra en liberal statsminister, hvis arvegods ellers er det enkelte individs autonome status«, siger han.