En indsats på tværs af politi og kommunale myndigheder og usminket information om rockernes ugerninger virker, det er erfaringen i Horsens. Her har indsatsen på forbløffenede kort tid vist resultater. For et år siden var næsten 100 personer tæt knyttet til rockermiljøet i Horsens. I dag drejer det sig kun om ca. 25 personer. Mindre kriminalitet og færre klubhuse Samtidig er rocker- kriminaliteten faldet næsten 40 procent, skriver Horsens Folkeblad. For et par år siden havde Horsens fire rockerklubhuse og fem rocker-grupperinger: Bandidos, supportgruppe til Bandidos, X-Team, Hells Angels, HA's supportgruppe Red & White og HA's Support Horsens Charter. Nu er tre af fire klubhuse lukket, og fire af fem grupper har stort set nedlagt sig selv. Tilbage er kun Bandidos. Politiet pustet rockere i nakken »Indsatsen virker. Vi ville 'pille glorien af rockerne'. Blandt andet ved at splitte deres netværk, hvor de inspirerede hinanden til kriminalitet. Og så ville vi vise, hvad rocker-miljøet virkelig rummer. Politiet har pustet dem i nakken. Borgerne tager afstand fra dem. Det er blevet surt at være rocker«, siger kriminalinspektør Kristian Skovhus fra Horsens Politi til avisen. Politiet har satset lige så meget på at forebygge ny rekruttering. Ikke længere sejt at være rocker »Vi har fortalt de unge, hvordan rockerne arbejder. At den, der kommer på tværs af rockerne, risikerer en økse i benet og saltsyre i såret. Det er ikke længere sejt, men usmart at være rocker«, siger Skovhus. Han giver sammen med Henrik Melgaard fra kommunen på en konference i næste uge erfaringer videre i Kommunernes Landsforening.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























