Bedrageri, brandstiftelse og senest en mistanke om voldtægt, får nu Københavns Kommune til at se flere af de firmaer, der leverer plejeydelser til de ældre i kommunen, efter i sømmene. Det er den seneste tids eksempler på kriminalitet, som ansatte i plejesektoren i kommunen har begået mod de ældre, de er ansat til at passe på, der får kommunen til at handle. Senest er et madbud blevet sigtet for at have voldtaget en 85-årig dement kvinde. Forbryderne var privatansat Både i voldtægtssagen og i en sag om brandstiftelse var det ansatte i private firmaer, der kom på kant med loven, og derfor vil vicedirektør i sundhedsforvaltningen Lene Sillasen nu have en forklaring fra firmaerne. »Vi vil bede de to firmaer redegøre for ansættelsen af de enkelte personer, og ud fra det vil vi se på, om der er behov for, at vi i kommunerne skærper reglerne i forhold til ansættelser«, siger hun, og understreger, at sundhedsforvaltningen stiller de samme krav til de private firmaer, som til sig selv. Ældre behøver ikke være utrygge Vicedirektøren maner dog samtidig til besindighed blandt de ældre i kommunen. Der er tale om ulykkelige enkeltsager, som er stort set umulige at undgå, siger Lene Sillasen. »Vi har meget fokus på kvaliteten, og vores medarbejdere er uroligt rutinerede og kompetente. Der er ikke nogen grund til utryghed«, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























