Forældre er en overset ressource

Når forældre møder op til en samtale på skolen og får at vide, at deres lille Ulrikke er fræk og forstyrrer de andre, reagerer mange på følgende måder: De går hjem og siger, at skolen og læreren er nogle idioter, eller de skælder Ulrikke ud og siger, at hun skal opføre sig ordentligt. Og så er der dem, der bare går hjem og er kede af det - dumpet som forældre og barn. Det ændrer dog ikke Ulrikkes situation i klassen. Hvis man tværtimod involverer forældrene og sammen prøver at finde ud af, hvorfor Ulrikke er, som hun er, så er man meget tættere på en løsning. Forældre bruges som ressource Den erkendelse er man ved at nå frem til rundt omkring i landets kommuner. Ifølge formanden for Børne- og Kulturchefforeningen, Per B. Christensen, er mange kommuner begyndt at igangsætte forsøg, der involverer forældrene, når der er problemer med børnene. »Vi vil gerne bruge forældrene som en ressource - også de, der har vanskeligheder - i stedet for at det let bliver sådan, at de føler, at de skal forsvare sig mod systemet«, siger Per B. Christensen. Han er ligesom Kommunernes Landsforening og undervisningsminister Bertel Haarder (V) meget begejstret for at tage forældre med på skolebænken, hvis barnet har problemer. Også Danmarks Lærerforening og forældreorganisationen Skole og Samfund bifalder ideen. Som omtalt i Politiken i går har flere kommuner, bl.a. Helsingør, haft stor succes med at oprette familieklasser, hvor mor eller far er med i skole en gang om ugen for at hjælpe med at rette op på barnets problem - det kan være alt fra den vilde dreng, der forstyrrer de andre, til pigen, der aldrig rækker hånden op. Undervisningsminister: Rigtig god idé Bertel Haarder og KL ser derfor gerne, at kommunerne frivilligt indfører forældreklasserne over hele landet. I øjeblikket har fem kommuner indført det, og mindst syv er på vej. »Jeg mener, at det er en rigtig god ide at involvere forældre. Jeg har selv set det i Skotland og Storbritannien, og det virkede fortrinligt. Og jeg ved, at man også gør det i Finland. I Danmark bliver det vanskeliggjort af, at erhvervsfrekvensen er så høj, men jeg synes alligevel, at både lærere, forældre og ledere bør opfordre til det«, siger Bertel Haarder. Regeringen lægger i regeringsgrundlaget op til, at forældre, der groft forsømmer deres forældreansvar, skal trækkes i børnecheck, men Bertel Haarder mener ikke, at forældre skal kunne tvinges til at deltage i deres børns undervisning, selv om man har gode erfaringer med at tvinge forældre på skolebænken i England. »Det er i forældrenes egen interesse, og derfor er der ikke brug for tvang i langt de fleste tilfælde«, siger han. Forældre lærer af hinanden Ifølge Per B. Christensen viser erfaringerne, at det er lettere at få forældre til at ændre adfærd, når de lærer af hinanden og på den måde får et spejl for, hvordan man håndterer, at Frederik altid kommer op at slås, eller at Vigga har svært ved at læse. »Det betyder meget mere, end hvis det er en autoritet, der siger, at her er en fejl eller mangel ved den måde, du håndterer dit barn på«, siger Per B. Christensen, der også mener, at presset på velfærdssamfundet nødvendiggør, at det offentlige skal samarbejde med borgere om at løse problemer. »Rollerne for mange sårbare børn og deres forældre, når de møder det offentlige, bliver ofte, at de går i forsvar. Jeg tror, at vi bliver nødt til at drøfte generelt, hvordan vi bruger borgernes ressourcer, uanset om det er borgere med få eller mange«, siger Per B. Christensen. Formanden for Børne- og Kulturudvalget i KL, Bjørn Dahl (V), peger på, at alene det, at mor eller far sidder i klassen, gør indtryk på eleverne og er med til at forbedre situationen. »Det er også en form for anskuelighedsundervisning, så forældrene kan se, hvori problemet består, og så kan de vurdere og drøfte det med hinanden. Det er entydigt positivt«, siger Bjørn Dahl.