Kontrol med friskoler splitter Venstre

Lokale venstrerødder og fremtrædende medlemmer af Folketinget for Venstre vil ikke være med til øget ensretning og kontrol med de frie skoler. Regeringens forslag til en ny friskolelov har splittet Venstres folketingsgruppe, hvor Birthe Rønn Hornbech (V) med flere nægter at stemme for, og den nyudnævnte ordfører på området, Britta Schall Holberg, har frabedt sig at være ordfører på lovforslaget. »Jeg er ked af hele ånden i loven. Loven er udtryk for et sporskifte i Venstre, som jeg ikke vil være med til. Vi har forladt friheden og det liberale og overdynger de frie skoler med regler, som om det var folkeskolen«, siger Birthe Rønn Hornbech. Loven øger kontrollen De frie skoler har rod i en mere end hundrede år lang grundtvigiansk tradition for frie skoler og forældrenes ret til at bestemme over deres børns undervisning, så længe den står mål med folkeskolen. Lovforslaget vil øge kontrollen med skolerne, som skal lave del- og slutmål for undervisningen, der svarer til folkeskolens, og kan ved skærpet tilsyn blive pålagt at anvende de samme test, som der nu skal indføres i folkeskolen. Smerteligt for Højskolevenstre Det rammer lige ned i Venstres grundkonflikt, hvor det såkaldte Højskolevenstre hylder åndsfrihed og oplysning, mens Handelsskolevenstre vil måle og veje. »Venstre har begravet Grundtvig. Ensretning af pædagogikken og samfundsholdninger og religiøse holdninger har fået overtaget. Og det er ikke noget argument at sige, at loven ikke generer en eneste ordentlig skole, når friheden er indskrænket. Der er også nogen, der mener, at det ikke generer lovlydige borgere at blive overvåget. Men det indskrænker friheden«, siger Birthe Rønn Hornbech. Også lokale protester Forslaget har også fået lokale venstrefolk op af stolene. Borgmester i Randers Michael Aastrup Jensen (V) er imod forslaget, og i sidste uge meldte Knud Therkildsen, byrådsmedlem i Brædstrup Kommune, sig ud af Venstre i protest mod forslaget. »Det, der fik bægeret til at flyde over, er et forslag fra den nye undervisningsminister Bertel Haarder om et skærpet tilsyn med friskolerne og test ad libitum i de små klasser«, begrundede Knud Therkildsen afgangen til Horsens Folkeblad. Loven har splittet de godt 460 friskoler i to lige store dele. Privatskolerne i Grundskolernes Fællesråd har ikke noget imod stramningerne, mens de Grundtvig-Koldske skoler i Dansk Friskoleforening er stærkt bekymrede. Minister afviser kritik Kritikken gør dog ikke indtryk på undervisningsminister Bertel Haarder (V). Han henviser til, at både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti støtter forslaget. »Der er ikke noget, der giver problemer overhovedet. Jeg vil først og fremmest holde sammen på det brede flertal, der er i Folketinget, og bevare forståelsen, der er ved frie grundskoler«, siger Bertel Haarder. Det var ham selv, der som integrationsminister foreslog stramningerne, der bl.a. skal sørge for, at ingen fundamentalistiske skoler kan skrotte Darwins udviklingslære og undervise i sharialovgivning og kvindeundertrykkelse. »Vi er nødt til i en globaliseret verden at indse, at nu kan der komme skoler, som kan hente støtte til aktiviteter, ingen nogensinde har drømt om«, siger Bertel Haarder. Schall Holberg uafklaret Det nyvalgte folketingsmedlem Britta Schall Holberg (V) vil afvente udvalgsarbejdet, før hun beslutter, om hun vil stemme for. »Der er uklarhed om, om friskolerne kommer til at ligne folkeskolen, og om det er de samme mål, man bruger. Hvad betyder det? Er det sådan, at de kommer til at ligne folkeskoler, for det skal de ikke«, siger Britta Schall Holberg. »Vi skal passe på, at fordi der er problemer med en håndfuld skoler, at vi ikke straffer alle friskoler«.