Værløse kæmper med næb og klør for at undgå et tvangsægteskab med Farum Kommune. Kommunalbestyrelsen holder i formiddag lukket møde for at diskutere, hvordan man skal takle situatuionen med kommunesammenlægningen, som regeringen, De Radikale, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har besluttet, skal finde sted pr. 1. januar 2007. Et punkt Kommunens borgmester, Jesper Bach (V), forudser inden mødet, at diskussionen kommer til at dreje sig om et enkelt emne: Hvordan Værløse kan undgå tvangsægteskabet og bevare sin selvstændighed. »Vi vil ikke sammenlægges«, lyder det kort og kontant fra Jesper Bach. Det er Farums store gæld på tre milliarder kroner, der skiller de to kommuner ad. Modstand fra borgerne Borgmesteren har sine bysbørn bag sig i kampen om at undgå at blive en del af Farum i den ny Furesø Kommune. Man kan via internettet give sin stemme i et 'Nej til Farum'. Og mandag morgen voksede antallet af nejstemmer stille og roligt. Kort før klokken ni havde over 1.400 afgivet givet deres stemme. For få borgere i Værløse At Værløse er udset til at skulle slås sammen med Farum skyldes, at begge kommuner bl.a. ikke lever op til kravet om, at de nye kommuner skal have mindst 20.000 borgere. I Værløse når tallet kun op på 18.600, mens Farum lige runder 18.700. »Jeg synes, det ville klæde regeringen og forligsparterne at lade de to kommuner ligge som selvstændige kommuner og så se, hvad tiden bringer. Vi har i Værløse lavet nogle beregninger på, at vi vil være mindst lige så bæredygtige som andre kommuner, som kommer op på et sted mellem 25.000 og 30.000 i forbindelse med en kommunesammenlægning«, siger Værløses borgmester kort før mødet i kommunalbestyrelsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























