Et familieopgør endte natten til lørdag nat med, at en 48-årig mand fra Odder med tyrkisk baggrund skød sin svigersøn i højre ben med en 9 millimeter pistol. Svigersønnen blev indlagt på Århus sygehus, mens politiet uden held forsøgte at anholde den 48-årige. Politiet i Skanderborg valgte derfor at efterlyse manden søndag morgen. Skærmydsler gennem længere tid Vicekriminalkommissær Jan Brandt fortæller, at politiet bliver alarmeret lidt før klokken fem søndag morgen. »Vi har at gøre med et familieopgør, hvor en mand er meget utilfreds med sin svigersøn. Det er længere tids utilfredshed, der kulminerer ved, at den 48-årige trækker en pistol eller revolver og skyder svigersønnen i benet«, siger Jan Brandt.
48-årig skyder svigersøn i benet
Lyt til artiklen