En ung mand er så træt af, at politiet i Esbjerg smider ham i detentionen, at han nu vil have en dommer til at efterprøve lovligheden. Foreningen Krim er gået ind i sagen, og da Esbjerg Politi nægtede at prøve detentionsanbringelsen ved retten, klagede Krim videre til Justitsministeriet. Ifølge foreningens formand, advokat Claus Bonnez, har ministeriet nu givet Krim ret i, at sagen kan domstolsprøves. Jævnligt i detentionen Krim vil gerne undersøge, om politiet misbruger detentionscellerne til at afstraffe sine mere besværlige bysbørn. Derfor gik foreningen ind i sagen, da en ung mand fra Esbjerg klagede over, at han nærmest blev puttet i detentionen, hver gang han mødte politiet i byen fredag eller lørdag aften. Han tror selv, at det skyldes, at han har klaget over politiet et hav af gange.
Talrige ture i detentionen skal prøves ved retten
Lyt til artiklen