Naboer til krudtbrand bør blive inde

Lyt til artiklen

Et fyrværkeriudsalg ved den lille landsby Sandby ved Nakskov på Vestlolland brød i nat i brand. Forsvarets ammunitionsryddere er tilkaldt for at uskadeliggøre 10-12 ueksploderede chrysantemumbomber, der er spredt rundt om fyrværkeriudsalget. Politiet har stadig afspærret området og opfordrer alle beboere i nærheden til at blive indendørs. Slukket udefra Indsatsleder Jens Rasmussen oplyser, at branden er slukket. Han vurder, at branden opstod i fyrværkerilageret i forlængelse af det lille husmandssted. Han oplyser desuden, at brandfolk ikke havde været inde i bygningen på grund af eksplosionsfaren. Brandfolkene bekæmpede ilden udefra og har brugt 90.000 liter vand på at slukke flammerne mandag morgen. »Branden er druknet«, sagde Jens Rasmussen til DR. Forbipasserende så ild Politiet modtog anmeldelsen lidt efter klokken to i nat, da en forbipasserende havde opdaget ilden i bygningen på Tårsvej 63 i den lille by. Stedet bebos af en fyrværker, der er godkendt til at sælge fyrværkeri fra stedet. Men chrysantemumbomber er forbudte i Danmark. Ejendommen i Sandby er godkendt til at opmagasinere fyrværkeri i to rum. Ifølge politiet drejer det sig om et rum med 50 kilo og et andet med 100 kilo fyrværkeri. Overrasket politi I forbindelse med fyrværkeribranden i Seest sidste år inspicerede politiet og den lokale beredskabschef ejendommen på Lolland. Dengang var der intet at påtale. »Af samme grund blev vi overraskede over, at der var krysantemumbomber i bygningen i dag«, siger Jørgen M. Brædder. Ud over den kraftige eksplosion kan fyrværkeribranden ikke sammenlignes med eksplosionen i Seest ved Kolding sidste år, siger politiinspektøren i Nakskov. »Der er nogle genstande, der har spredt sig til naboernes huse, men ellers ligner det en almindelig brand. Det er dog alvorligt nok på grund af krysantemumbomberne«, siger Jørgen M. Brædder. Fyrværker indlagt med kranielæsion En fyrværker og to brandfolk blev blæst omkuld, og en politimand fik hudafskrabninger ved eksplosionen under den voldsomme fyrværkeribrand. De indlagte brandfolk blev i løbet af natten udskrevet som uskadte, mens fyrværkeren er overført til Nykøbing Falster Centralsygehus med kranielæsion og brud på et ben.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her