En fyrværker blev kvæstet, to brandfolk blev blæst omkuld og en politimand fik hudafskrabninger ved en eksplosion under en brand i nat i et fyrværkerilager i Sandby på Vestlolland. Ved eksplosionen blev mellem 10 og 12 krysantemumbomber spredt omkring fyrværkerilageret. Derfor afspærrede politiet området og evakuerede otte personer, da forsvarets ammunitionsryddere havde fundet ueksploderede bomber i deres haver. Under kontrol Politiinspektør Jørgen M. Brædder fra Nakskov Politi oplyser til Ritzau, at situationen på selve brandstedet nu er under kontrol. Politiet fik anmeldelsen lidt efter klokken 02, da en forbipasserende havde opdaget ilden i bygningen på Tårsvej 63 i den lille by på vej mod færgelejet Tårs på det vestlige Lolland. Stedet bebos af en fyrværker, der er godkendt til at sælge fyrværkeri fra stedet. Intet at påtale I forbindelse med fyrværkeribranden i Seest sidste år inspicerede politiet og den lokale beredskabschef ejendommen på Lolland. Dengang fandt man ingen krysantemumbomber. Indsatsleder Jens Rasmussen vurderer, at branden opstod i fyrværkerilageret i forlængelse af det lille husmandssted. Han oplyser desuden, at brandfolk ikke havde været inde i bygningen på grund af eksplosionsfaren, men udelukkende har bekæmpet ilden udefra.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























