En dyrehandler fra Roskilde-egnen fik en ordentlig afklapsning for dyremishandling i form af en bøde på 100.000 kroner, ligesom han blev frakendt retten til at arbejde med dyr de kommende to år. Dommen blev afsagt ved retten i Roskilde to år og en måned efter, at dyrehandleren blev meldt for overtrædelse af dyreværnsloven og transportlovgivningen. Det er Dyrenes Beskyttelse, der stod bag anmeldelsen om dyrplageri. Dyrehandleren havde holdt fire musvåger indespærret i små bure, og da det er ikke lovligt at holde rovfugle i bur uden tilladelse, beordrede Skov- og Naturstyrelsen, at han leverede fuglene til Dyrenes Beskyttelses vildtplejestation i Nærum. Transporten dertil foregik ikke efter reglerne, og musvågerne var i så dårlig stand, at de alle måtte aflives. Dyrehandleren er tidligere dømt for ulovlig sterilisering af fritter.
Dyrehandler fik bøde på 100.000 kroner for mishandling
Lyt til artiklen