Tilhængere og modstandere ruster sig til lang valgkamp

De fem partier, der anbefaler et ja til EU's forfatningstraktat ved folkeafstemningen 27. september, vil slet ikke tale om muligheden for et nej - og for resten heller ikke om de danske forbehold. »Det er ikke noget, vi beskæftiger os med på nuværende tidspunkt«, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) efter et møde i Statsministeriet med de radikale, SF, Socialdemokraterne og de konservative. »Vi arbejder på et ja«, tilføjede han, da han sammen med ledere fra de øvrige partier holdt et improviseret pressemøde. De radikale har tidligere argumenteret for hurtigt at komme af med de danske forbehold. Nu er den radikale leder Marianne Jelved mere tålmodig: »Det er jeg parat til at vente med at diskutere, til vi har fået et ja til forfatningstraktaten«. Forspring til ja Men forfatningstraktaten, der er en slags fælles 'grundlov' for de 450 mio. indbyggere i de 25 EU-lande, er også en ordentlig mundfuld. I den fastslås EU-borgernes rettigheder, der indføres flertalsafgørelser på flere områder end nu, der ændres i ledelsesstrukturen og en fælles udenrigspolitik får med indførelsen af en udenrigsminister et skub fremad. Tilhængerne fremhæver, at EU fortsat er et samarbejde mellem 25 uafhængige lande, mens Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard taler om en »statsdannelse«. På Christiansborg er vurderingen, at SF's klare ja til traktaten kan sikre et flertal ved afstemningen til efteråret. Den seneste meningsmåling fra EU's eurobarometer i februar viste et forspring til ja. 44 pct. af danskerne vil stemme for traktaten og 36 procent imod. Modstanderne klar Både Dansk Folkeparti, Enhedslisten og de to EU-kritiske organisationer Folkebevægelsen mod EU og Junibevægelsen havde foretrukket en afstemning til næste, helst samme dag som Storbritannien: »Men det gider jeg diskutere længere«, siger Pia Kjærsgaard. »Vi tager debatten nu. Ja-siden kan bare komme an«. Samme holdning har Enhedslisten EU-ordfører Rune Lund, der også tror på et nej: »Ikke bare har vi de bedste argumenter. Vi ved også, at mange af ja-partiernes vælgere ikke er på samme linje som deres partier i EU-spørgsmål«. God tid Statsminister Anders Fogh Rasmussen fremhævede, at datoen 27. september både giver »ganske lang tid til debat og oplysning« og ligger i passende afstand fra kommunalvalget i november. Torsdag holdes et nyt møde i Statsministeriet og denne gang med deltagelse af de EU-kritiske partier, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. På dagsordenen er spørgsmålet om, hvor mange penge partierne skal have i støtte til valgkampen. Da spørgsmålet om, hvor mange penge nej-siden skal have, blev rejst på det improviserede pressemøde, misforstod SF's formand Holger K. Nielsen det: »Ingenting. Hos os er det partiet, der .....«, sagde han og blev afbrudt af Anders Fogh Rasmussens latter. »Det er vigtigt, at der bliver en så ligelig fordeling, som man overhovedet kan forestille sig«, sagde SF-lederen så i anden omgang. »Der skal være fairness. Vi vil tilstræbe, at man får en fordeling, så man ikke med føje kan sige, at man er blevet forfordelt«. Anders Fogh Rasmussen blev spurgt, om han var enig: »Ja, det kan jeg sige, vi er«. Hverken Pia Kjærsgaard eller de to bevægelser har dog opgivet ideen om at få husstandsomdelt forfatningstraktaten: »Vælgerne skal da vide, hvad de stemmer om«, siger Pia Kjærsgaard. Nok at se til i 2006 De fem partier bag det danske EU-forlig afviste at vente til den britiske folkeafstemning næste år: »For det første synes jeg ikke, vi skal lade danske beslutninger afhænge af, hvad de beslutter i andre lande«, sagde Anders Fogh. »Vi træffer beslutninger i Danmark ud fra, hvad der passer ind i en dansk sammenhæng«. For det andet mente han, at »der bliver nok at se til i Folketinget i 2006. Vi ved, der skal være en afstemning. Så kan vi lige så godt gå i gang«. For SF var datoen ifølge Holger K. Nielsen ikke så afgørende: »For os var det vigtigt, at der bliver god tid til debatten«. Han tilføjede, at SF lægger vægt på styrkelsen af EU's fælles udenrigspolitik: Det er vigtigt, hvis der skal skabes et modspil til USA, og det synes vi, der skal«.