Så er den gal igen. Kun en lille uge efter sidste snestorm må danskerne atter engang kæmpe med adskillige centimeter sne, glatte veje og snefygning. Danmark Meteorologiske Institut (DMI) varsler snestorm for den nordlige og østlige del af Sjælland og for Bornholm. I løbet af dagen ventes mellem 10 og 20 centimenter sne, og da vinden i løbet af eftermiddagen tiltager til frisk eller hård vind fra øst, ventes også kraftig snefygning. På Bornholm ventes den kraftige fygning først tirsdag aften. Morgentrafikken rammes Snemasserne generer flere steder morgentrafikken - især på det sydlige Sjælland og Lolland-Falster, hvor der også meldes om flere skolelukninger. Nordjylland får også sne og snefygning i løbet af tirsdagen, men snemængderne ventes her at ligge mellem 5 og 10 centimeter. Kold februar Snestormen er den anden, der rammer Danmark på en uge. I sidste uge blev især den sydlige og østlige del af Danmark pakket ind i op til 20 centimeter sne, hvilket lammede både tog-, fly- og biltrafik. Februar måneds kolde og nedbørsrige vejr kommer ellers oven på en usædvanlig varm vinter. Med 2,6°C samt et overskud på 15 millimeter nedbør og 50 solskinstimer blev vinteren både varmere, mere solrig og lidt mere nedbørrig end normalt. Men mens december og januar gennemgående var meget varme, så bød februar på en del vinterligt vejr i de sidste tre uger, hvor det langsomt blev koldere - med flere snestorme til følge. Varm januar Vinterens laveste temperatur på minus 13,3°C blev da også målt natten til den 28. februar 2005 nær Vojens i Sønderjylland. Det er dog ikke særligt koldt i forhold til en gennemsnitlig vinters laveste temperatur. Normalt når vi nemlig ned på minus 16°C. Vinterens højeste temperatur var 12,4°C målt ved Sønderborg den 10. januar, hvilket i øvrigt er rekord for en januar måned, oplyser DMI. Aktuel trafikinformation:
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























