Tørnæs kritiseres af sit eget bagland

Ulla Tørnæs med sin mand, Jørgen L. Tørnæs. - Arkivfoto: Thomas Wilmann
Ulla Tørnæs med sin mand, Jørgen L. Tørnæs. - Arkivfoto: Thomas Wilmann
Lyt til artiklen

Ulla Tørnæs møder nu også massivt pres fra sit eget bagland i Venstre i Esbjerg Udviklingsministeren har været under beskydning fra oppositionen, siden det kom frem, at hendes mand Jørgen L. Tørnæs, har beskæftiget illegal arbejdskraft på sin gård. Jørgen L. Tørnæs blev i går sigtet af Holstebro Politi - og i de lokale Venstre-kredse er tålmodigheden ved at være opbrugt. »Hvis ikke Ulla Tørnæs kommer med en ualmindelig god forklaring, kan jeg ikke se anden udvej, end at hun bliver nødt til at tage sit gode tøj og gå«, siger formand for Venstre i Esbjerg, Merete Jensen, til JydskeVestkysten Ikke dumme Ulla Tørnæs blev valgt til Folketinget i netop Esbjerg-kredsen. Den lokale partiformand i løbet af weekenden haft tre Venstre-medlemmer i telefonen, som alle overvejer at opsige deres medlemskab, fordi de ikke længere vil støtte et parti med en minister, hvis mand ikke kan overholde landets love. Jørgen L. Tørnæs forsvarer sig med, at han ikke var opmærksom på reglerne om arbejds- og opholdstilladelse, mens Ulla Tørnæs siger, at hun intet kendte til sagen. Men den køber Merete Jensen ikke. »Hverken Jørgen eller Ulla er jo dumme. Selvfølgelig kender de reglerne«, siger hun til JydskeVestkysten. Afgørelse på vej Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afgør her til formiddag, om Ulla Tørnæs skal fortsætte som minister efter hendes mand nu er sigtet for at bruge ulovlig udenlandsk arbejdskraft på sin virksomhed. Ulla Tørnæs har de seneste par dage ar­bejdet på sin redegørelse til statsmi­nisteren, hvor hun frasiger sig alt ansvar for sin mands fejl.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her