Fogh fortsat tavs i Tørnæs-sag

Anders Fogh vil først læse redegørelsen, før han udtaler sig. - Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Anders Fogh vil først læse redegørelsen, før han udtaler sig. - Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

Udviklingsminister Ulla Tørnæs' (V) politiske fremtid er fortsat uvis efter Anders Fogh Rasmussens ugentlige pressemøde her til formiddag. Kun med ganske få ord blev sagen om Jørgen L. Tørnæs ansættelse af illegal arbejdskraft på sin svinefarm nævnt: »Jeg har netop modtaget redegørelsen og har nu bedt mine medarbejdere gennemgå den, før jeg forholder mig til den. Derfor har jeg ingen kommentarer til den på nuværende tidspunkt«, lød det fåmælt fra statsministeren. Strenge regler Fogh uddybede dog sin holdning på et efterfølgende spørgsmål: »Regeringens linje har jo været, at der skal være strenge regler for brug af arbejdskraft fra både de nye EU-lande og tredjeverdenslande. Derfor skal denne sag naturligvis behandles med ordentlighed og grundighed. Og derfor vil jeg vente med at udtale mig, før jeg har sat mig ind i sagen«. Ingen lettisk barnepige Ifølge Ritzaus oplysninger indeholder redegørelsen fra Ulla Tørnæs to hovedpunkter: For det første forsøger den at sandsynliggøre, at der hverken er fysisk, ejermæssig eller driftsmæssig forbindelse mellem Ulla Tørnæs og den virksomhed, som Jørgen L. Tørnæs driver. Desuden afvises en påstand om, at familien Tørnæs har gjort brug af en lettisk barnepige, hvilket er blevet hævdet i Ekstra Bladet. Risikerer bøde Redegørelsen indeholder, ud over en opsummering af sagen, dokumenter om blandt andet ejerforhold samt en liste over alle, der har været ansat i virksomheden, mens Jørgen L. Tørnæs har drevet den. Jørgen L. Tørnæs blev i går sigtet af Holstebro politi efter straffelovens paragraf 59 - han risikerer en bøde på 120.000 kr.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her