Pensionsbombe truer storkommuner

En skjult milliardregning dukker op i forbindelse med kommunalreformen, når tusindvis af tjenestemænd i amterne går på pension i de kommende år. Amterne har stort set ikke sat penge af til pensionerne eller garderet sig med forsikringsordninger. Nye tal viser, at der er ufinansierede pensionskrav på mindst 29 milliarder kroner. I forvejen er der ikke sat penge af til flytninger, når amterne bliver omdannet til regioner og 271 kommuner forvandles til godt 100 storkommuner. Dårligere service »Jeg frygter, at borgerne vil få dårligere service. Kommunerne har i forvejen svært ved at holde budgetterne på grund af skattestoppet«, siger formand Bente Sorgenfrey fra lønmodtagerorganisationen FTF, der har kortlagt pensionskravene gennem en rundspørge til amterne. »Det vil blive umuligt at indfri valgløfterne til børnefamilier, på skoleområdet og til de ældre, når der ikke er sat penge af til tjenestemandspensioner. Der er heller ikke regnet med penge til flytteomkostninger eller udvikling af nye it-systemer, men det vil helt sikkert også koste et milliardbeløb«, siger Bente Sorgenfrey videre. Der er 12.000 tjenestemænd i amterne. Deres gennemsnitsalder er 54 år, og 90 procent af dem vil være gået på pension i løbet af de nærmeste 15 år. Oveni kommer tusindvis af pensionerede tjenestemænd, der har krav på pension livet ud. Stort slagsmål Regeringen lægger op til, at pensionsregningen skal følge medarbejderne fra amterne, hvis de i fremtiden skal arbejde i en kommune. I Amtsrådsforeningen er direktør Otto Larsen ikke særlig begejstret for regeringens idé. »Det kan ende med et stort slagsmål. Hvilken kommune er interesseret i at overtage en tjenestemand på 64 år fra et amts vejvæsen, fordi nogle veje går over fra amterne til kommunerne. Ham er der ikke særlig meget arbejde, men en masse pension i. Og så er der jo dem, som allerede er gået på pension og bare skal have pension«, siger Otto Larsen. Stærkt provokerende på nogle kommuner Kommunerne er fuldt opmærksomme på amternes ubetalte pensionsregning. »Nogle kommuner finder det stærkt provokerende, at de får en pensionsbyrde, hvor der ikke følger penge med til at betale den«, siger kontorchef Jens Bjørn Christiansen fra Kommunernes Landsforening (KL), der påpeger, at det er ret tilfældigt, hvilke kommuner der løber ind i de ekstraordinære pensionsudgifter. De fleste kommuner har forsikret sig I kommunerne uden for hovedstaden har 40.000 aktive og pensionerede tjenestemænd krav på mindst 56 milliarder kroner i pension, viser et skøn fra KL's økonomiske sekretariat. De fleste kommuner har forsikret sig ud af forpligtelsen, mens omkring 25 store kommuner i specielt hovedstadsområdet ikke har forsikringer. Pensionsbyrde flyttes til regioner Amterne har spillet ud med et forslag om, at amternes pensionsforpligtelser blev flyttet over i de fem fremtidige regioner, hvad enten tjenestemændene i fremtiden skal arbejde i kommunerne, staten eller regionerne. KL kan godt se musikken i amternes forslag, men regeringen bryder sig ikke om ideen. »Udgangspunktet er, at når tjenestemændene flytter, så flytter forpligtelsen omkring deres pension med«, siger Lars Løkke Rasmussen, som endnu ikke har det endelige overblik over, hvordan pengestrømmene kommer til at gå. »Men det er ikke tanken, at nogen skal blive sorteper her, så kommunerne får penge til at løfte pensionsforpligtelsen med«, siger han. Udgift indgår i økonomiforhandlinger Pensionspengene kommer til at indgå i forhandlingerne med KL og Amtsrådsforeningen om den samlede økonomi i kommunalreformen - de såkaldte DUT-forhandlinger. De skal være færdige i løbet af foråret. Herefter følger de økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune, som skal klares i forbindelse med en ny udligning. Den ventes fremlagt efter sommerferien og vedtaget i Folketinget i efteråret. Landets kommuner skal i fremtiden bogføre, præcis hvor mange udækkede pensionsforpligtelser de har, så i starten af maj vil der komme et helt præcist tal.