Haarder og Dansk Folkeparti: Alle skal kende Bibelen

Dansk Folkeparti (DF) vil fremsætte forslag om obligatorisk kristendomsundervisning i folkeskolen, oplyser folketingsmedlem Jesper Langballe lørdag. Gennem flere år har DF presset på for at få afskaffet den mulighed, der findes for fritagelse for kristendomsundervisningen. Haarder: Muslimske forældre frygter ikke kristendom Nu reagerer partiet, fordi undervisnings og kirkeminister Bertel Haarder (V) i Kristeligt Dagblad stiller krav om, at alle skolebørn i Danmark, uanset religiøs og kulturel baggrund, skal lære de bibelske fortællinger at kende. »Lad os nu først arbejde for at få loven til at virke ordentligt, før vi sætter andre tiltag i værk. I den forbindelse spiller skolelederne en central rolle, når de skal forklare forældre, hvor nødvendig kristendomskundskab er for forståelsen af vores historie og kulturarv. Min erfaring siger mig, at muslimske forældre ikke frygter kristendommen, og en del af dem sender deres børn til katolske friskoler. Derimod frygter de gudløsheden«, siger Haarder til Ritzau. Blandede erfaringer fra Odense Ministeren hæfter sig ved, at på Humlehaveskolen i Odense, som har en markant overvægt af elever med muslimsk baggrund, er under halvdelen af børnene fritaget for kristendomskundskab. Det siger skolens leder, Olav Rabølle Nielsen, til Kristeligt Dagblad. »Det eksempel bekræfter min opfattelse, ligesom det også er mit indtryk, at muslimske forældre generelt virker meget bevidste om, at man skal overholde lov og ret. Derfor handler det her primært om, at skolelederne skal forklare forældrene, hvorfor det er så nødvendigt, at deres børn deltager i timerne i kristendomskundskab«, understreger Bertel Haarder. Fortællingerne i Bibelen Haarder udlægger loven på den måde, at alle forældre, som fritager deres barn for kristendomskundskab, forpligter sig til at lære barnet om fortællingerne i Bibelen. Hidtil har fortolkningen af loven været, at forældrene skal lære barnet om deres egen religion. Skepsis i DF Dansk Folkepartis Jesper Langballe erklærer sig meget skeptisk over for en model, hvor forældre, der lover at undervise deres børn i Bibelen, stadig kan fritages for undervisningen i kristendom. »Det kan godt blive vanskeligt at administrere. Hvad nu, hvis en muslimsk familie eksempelvis lover at undervise deres børn om de bibelske fortællinger. Man kan næppe forvente, at de vil gøre det på en måde, der er loyal over for dem«, mener Langballe. »Men den samme skepsis kan være på sin plads, når det drejer sig om forældre med en kristen eller en anden tro«, indskyder Bertel Haarder, der mener, at nogle skoler fejlagtigt betragter kristendomskundskab som et valgfag. Tiltrængt devat Jens Færk, formand for Lederforeningen i Danmarks Lærerforening, betragter fritagelsesbestemmelsen som en problem, fordi det er for nemt at få elever fritaget for denne del af undervisningen. »Det er meget tiltrængt med en debat om fagets indhold og betydning. Personligt ser jeg hellere, at vi kalder faget religion. Selvfølgelig med en hovedvægt på kristendommen, men samtidig bør faget også inddrage andre religioner eller trosretninger«, siger han. 'Tvang er næppe vejen frem' Han tror ikke på Dansk Folkepartis forslag om at gøre kristendomsundervisning til et obligatorisk fag. »Tvang er næppe vejen frem, heller ikke inden for et så følsomt emne. Og når muligheden for fritagelse har været gældende i så mange år, kan det blive meget vanskeligt at lave om på en sådan praksis«, siger Jens Færk.