Danmark siger nej til EU-penge

Regeringen siger nej til, at EU-kommissionen bruger 450.000 kroner på en oplysningskampagne om den fælles europæiske 'grundlov' i Danmark, oplyser Udenrigsministeriet. Det sker, selv om regeringen står over for en svær folkeafstemning om forfatningen inden sommeren 2006. Beslutningen er angiveligt som i Storbritannien taget for at undgå beskyldninger om propaganda, som det har været tilfældet med tidligere oplysningsmateriale fra Bruxelles. Ikke mafiapenge Det danske nej vækker forundring både internt i regeringspartiet Venstre og hos Socialdemokraterne. »Jeg synes, vi skal holde op med at se syner og være bange. Det er ikke mafiapenge, vi snakker om. Hvis kommissionens informationskontor i Danmark vil dele materiale ud, går jeg ud fra, at det er objektivt og sagligt«, siger EU-parlamentariker Karin Riis-Jørgensen fra Venstre. Den netop afgående formand for Folketingets Europaudvalg, Claus Larsen-Jensen (S), forstår heller ikke, »at regeringen er så håndsky«. »Hvis EU for eksempel vil bruge penge på at gøre opmærksom på valget og få folk hen at stemme, er der da ikke noget partisk eller propagandaagtigt over det«, siger han. Penge på brochurer Den lille halve million kroner til Danmark er en del af en pulje på i alt 60 millioner kroner, som kommissionen har sat af til sine 25 kontorer i medlemslandene. En del af pengene er allerede fyret af i Spanien, hvor den første af ti landes folkeafstemninger om den nye EU-forfatning finder sted i dag. »Pengene er blandt andet brugt på at uddele brochurer og 100.000 gratis eksemplarer af forfatningen. Det er et kommunikationsværktøj for regeringerne. Men vi hjælper kun, hvis vi bliver bedt om det«, siger Mikolay Dowgielewicz, talsmand for EU's kommunikationskommissær. Han bekræfter, at Danmark ikke har bedt om pengene. »Jeg har et nul stående ud for Danmark og Storbritannien«, siger Dowgielewicz. Britisk nej Storbritannien lægger ikke skjul på, at man ikke vil have Bruxelles til at blande sig. Den britiske regering har sagt nej tak til næsten 5 millioner kroner, fordi den frygter, at det kan give bagslag i den følsomme debat. »Det respekterer vi fuldt ud. Det er en national politisk debat«, siger kommissionens talsmand. EU-skeptikeren Jens-Peter Bonde så gerne, at der blev brugt flere penge på at oplyse om forfatningen. Men også han mistænker kommissionen for at drive propaganda. »Det er jo ret utroligt, at det er os, der skal løfte dette grundlæggende oplysningsarbejde, når kommissionen har afsat 60 millioner kroner til det. Men de penge vil de hellere bruge på positiv propaganda«, siger EU-veteranen, der på onsdag udgiver sin egen letlæselige udgave af forfatningen. Folketinget bruger årligt 20 millioner kroner på EU-oplysning.