Planen for en ny stor bydel på Århus Havn med blandede boligområder, kanaler, forretninger og rekreative områder tager nu for alvor fart. Projektet har været undervejs i flere år med bl.a. en international arkitektkonkurrence. Men det blev for alvor skudt i gang med et borgermøde i går. Blandet profil Århus-planen er den største danske totalplan, når det handler om langsigtet at inddrage store industrielle havnearealer i en storbys byudvikling. Politikerne har lovet, at de nye byområder skal indeholde meget mere end millionærboliger og kontorer. Byrådet ønsker både private og almennyttige boliger, arbejdspladser, butikker, cafeer og institutioner langs med de kommende kanaler. Kilometerlang promenade Den århusianske havnevision omfatter også en fem kilometer lang, grøn promenade, der forbinder Risskov i nord med Marselisborg Lystbådehavn i syd. Desuden skal den nye havnebydel bl.a. huse et nyt stort multimediehus og hovedbibliotek.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























