En 24-årig mand blev i går aftes anholdt i en lejlighed på Frederiksborgvej i Københavns nordvestkvarter på begæring af svensk politi. De mistænker ham for at have deltaget i bortførelsen af den svenske direktør Fabian Bengtsson i Göteborg. Han har nu accepteret at blive udleveret til svensk politi. Store politistyrker var udkommanderet til anholdelsen, der dog foregik uden yderligere dramatik. »Vi har anholdt en 24-årig mand på begæring af det svenske politi. Mere kan jeg ikke oplyse, da vi ikke udtaler os om andre landes sager«, siger kriminalpolitiets centrale vagtleder til Ritzau. Dansk tilknytning Politiet vil ikke ville komme ind på mandens nationalitet, kun sige, at han hverken er svensker eller dansker. Manden har dog en vis tilknytning til Danmark, idet hans forældre bor i landet. Den anholdte har ved det første forhør sent i aftes accepteret at blive udleveret til Sverige. Han vil allerede til formiddag blive hentet af politiet fra Göteborg og overført til Sverige. Tredie anholdte I forvejen har svensk politi anholdt to personer med tilknytning til kidnapningen af den svenske milliardærsøn og Siba-direktør Fabian Bengtsson. Det drejer sig om en 27-årig svensk mand med jugoslaviske rødder, der er anholdt i Wien og en 43-årig kroat, der i fredags blev anholdt i den lejlighed, hvor Bengtsson blev holdt fanget i 17 dage. Fabian Bengtsson blev kidnappet d. 17. januar på vej til arbejde. Den 3. februar dukkede han pludselig op i en park i det centrale Göteborg i god behold. Kidnapperne havde tilsyneladende sat ham på fri fod.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























