Den kommende sommer kan blive behageligt fri for myg og andre insekter. Det er det omskiftelige vintervejr, der først med varme og derefter en periode med kraftig kulde, der er en farlig blanding for insekterne. 10. januar i år blev den varmeste nogensinde og den efterfølgende lune periode med omkring ti plusgrader fik mange insekter til at vågne op af deres vinterdvale. Men de seneste dage har været langt fra stemningen af forår, og saltemaskinerne har haft travlt med fjerne isen og sne fra vejene. Det er dårligt nyt for insekterne. »Får vi et kraftigt fald i temperaturen, som vi gør i de her dage, så er risikoen overhængende for, at både de voksne insekter og pupper og larver går til grunde, inden de har fundet et nyt sted at overvintre«, siger naturvejleder Jes Aagaard, Skov- og Naturstyrelsen i en pressemeddelelse. Normalt er kulden ellers ikke et problem for insekterne. Under gunstige forhold kan insekter klare sig helt ned til minus 20 grader, fordi de er i stand til at producere en slags frostvæske. Skov- og Naturstyrelsen advarer mod at glæde sig alt for meget over udsigten til færre myg til sommer og understreger, at blosugerne »har stor værdi som føde for andre insekter, smådyr og fugle«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























