Mere undervisning i jødedommen, islam og andre trosretninger og mindre kristendom. Det mener Det Radikale Venstres bagland skal være indholdet i et bredt fag i folkeskolen, som skal hedde religion og erstatte folkeskolens fag kristendomskundskab. Forslaget fra den radikale partiorganisation er ifølge Ritzau begrundet med, at det vil forbedre integrationen af indvandrere, fordi færre vil vælge faget fra. Flertal for i Folketingsgruppen Undervisnings- og kirkeminister Margrethe Vestager siger til Ritzau, at der er flertal for forslaget i den radikale folketingsgruppe, men selv er hun imod. Hun vil hverken ændre på betegnelsen kristendomskundskab eller rokke ved vægtningen i undervisningen, hvor kristendom i dag tegner sig for 60 procent af tiden. »Kristendommen er en del af grundfortællingen om det danske samfund, så det er vigtigst for børnene«, siger Margrethe Vestager til Ritzau. Forslaget skal behandles om en måneds tid i den radikale hovedbestyrelse, hvorefter folketingsgruppen kan bestemme om det bliver officiel radikal politik. Undervisningsministeren er imod De Radikale står under alle omstændigheder uden for det politiske forlig om folkeskolen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, der dog ifølge Ritzau lufter tilslutning til det radikale forslag. Men undervisningsminister Ulla Tørnæs afviser ligesom Margrethe Vestager forslaget. »Det danske samfund bygger på kristne værdier. Derfor er det vigtigt, at folkeskolen videregiver de bibelske fortællinger«, siger Ulla Tørnæs til Ritzau. Hun mener ikke, at prioriteringen af kristendommen bør afskrække indvandrerfamilier fra at lade deres børn undervise i faget. Ved fravalg får familierne gjort det klart, at undervisningen i kristendomskundskab ikke sker som forkyndelse, påpeger ministeren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























