Drabsdømt stadig på fri fod

Mohamed Staif Alyousif. - Foto: Politiet
Mohamed Staif Alyousif. - Foto: Politiet
Lyt til artiklen

Den 32-årige drabsdømte syrer Mohamed Staif Alyousif er stadig på fri fod. Manden brød mandag aften ud fra Psykiatrisk Hospital i Århus, hvor han venter på Højesterets behandling af hans anke. Han er af Landsretten idømt 12 års fængsel og udvisning for på brutal vis at have slået en 39-årig kurder ihjel i Auning i 2002. Han er farlig Politiet i Randers oplyser, at der ikke er nogle afgørende spor i jagten på den drabsdømte, og vicekriminalinspektør Jens Nørvang advarer mod manden. »Både politiet og lægerne vurderer, at han er farlig. Når man har begået en af de groveste forbrydelser og fået udvisning, og man så stikker af, så er man i en presset situation«, siger han. Vicekriminalinspektøren anmoder derfor om stor forsigtighed, hvis man skulle støde på manden. »På psykiatrisk afdeling var han jo under lægelig og medicinsk kontrol. Den kontrol er han ude af nu«, siger han og opfordrer til, at man holder sig på afstand og melder til det lokale politi, hvis man får øje på manden. Brutalt drab Den 32-årige drabsdømte syrer stak mandag af ved at bryde sit værelse op med et bordben. Drabet på kurderen, Hussein Al-Hamdani, fandt sted i december 2002 i Auning, hvor offeret blev stukket talrige gange i maven og brystet, inden gerningsmanden skar halsen over på den 39-årige.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her