S anklager K for slinger i dankortvalsen

Det er stadig uvist, hvem der skal betale de efterhånden berømte 50 øre pr dankorttransaktion. - Foto: Thomas Borberg
Det er stadig uvist, hvem der skal betale de efterhånden berømte 50 øre pr dankorttransaktion. - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

De konservative skal holde op med at give meldinger i øst og vest om dankortgebyret på 50 øre. Det mener Socialdemokraterne, efter at erhvervsordfører Carina Christensen (K) har sagt, at forbrugeren i sidste ende kommer til at betale for dankortet. »Hendes udmelding er overraskende, eftersom ministeren har lovet, at forbrugerne skal holdes fri. Nu siger hun så, at forbrugerne alligevel kommer til at betale for dankortet. Så er det, jeg bliver bekymret for, hvad ministerens tilgang er til sagen«, siger erhvervsordfører, Jan Trøjborg (S). Men hvem skal så betale? Under valgkampen lovede økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) at fjerne gebyret. Men han har stadig ikke fortalt, hvem der så skal betale omkostningerne ved at drive kortet. »Vores udgangspunkt i forhandlingerne er, at vi vender tilbage til den gamle finansieringsform, vi har haft i årtier på dankortet - at bankerne finansierede det og dækkede deres omkostninger via rentemarginalen og et årligt gebyr på VISA-dankort«, siger han. Så Socialdemokraterne vil også lade forbrugeren betale? »Et eller andet sted skal regningen betales. Vi håber bare, at gebyret ikke bliver skjult i priserne, for så bliver der absolut ingen konkurrence på gebyrets størrelse«, siger Jan Trøjborg. Undersøgelse af gebyret i gang Da debatten om gebyret var på sit højeste i januar søsatte økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) en undersøgelse af, hvorfor gebyret landede på 50 øre og ikke lavere, sådan som butikker og forbrugere havde ønsket. Samtidig bad ministeren bankerne redegøre for, hvad det koster at drive systemet. De oplysninger skal ligge klar, inden partierne bag dankortloven sætter sig sammen og forhandler en ny løsning på plads, mener Socialdemokraterne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her