Hele landet får formentlig sne i løbet af dagen. Værst går det dog ud over den nordlige del af landet, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). I Nord- og Midtjylland, samt i den nordligste del af Sjælland ventes mellem 10 og 20 cm sne. I den sydlige del af landet forventes det, at nedbøren slår over i regn i løbet af dagen. Lørdag aften og nat ventes sne og snebyger de fleste steder med hård vind til kuling omkring nord, og da temperaturen falder til lidt under frysepunktet, er der også risiko for kraftig snefygning. På grund af vejret er Storebæltsbroen blevet lukket for høje og lette køretøjer ved 13-tiden, oplyser Slagelse Politi, der regner med at broen vil være lukket frem til kl. 17.00. Glatte veje Vagthavende meteorolog fortæller, at der kan trækkes en snegrænse tværs gennem landet, fra Esbjerg over Kolding, Kalundborg og Hillerød. Nord for den grænse vil den sne stort set konstant det næste døgn. Mens det syd for grænsen er mere kompliceret. Her skifter vejret nemlig mellem sne, regn og slud. Det er et lavtryk fra Vesterhavet, der er på vej hen over det sydlige Danmark i retning af Bornholm, som giver det omskiftelige vejr. DMI regner med, at det vil være glat på vejene over hele landet. Falck på overarbejde Hos Falck ruster man sig til en ordentlig omgang snevejr. I Nordjylland er der lavet aftale med forsvaret om at stille fire pansrede mandskabsvogne - de såkaldte PMV'ere - til rådighed. Sneen er faldet i Sønderjylland, og Falck er blevet kaldt ud til tre mindre trafikulykke omkring Toftlund nordvest for Aabenraa. Der var fire lettere tilskadekomne. En af Falcks ambulancer, der var på vej til en af ulykkerne, kørte i grøften, men ingen kom til skade, oplyser Falcks informationschef, Finn Serup. »Det bliver alvor i dag«, siger han til Ritzau. Falck er begyndt at indkalde ekstra mandskab i Syd- og Sønderjylland - fortrinsvis til autohjælp. Følg med i vejret her:
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























