26-årig dansk kvinde identificeret efter tsunami

Udenlandske eksperter arbejder hårdt på at få identificeret de omkomne efter flodbølgerne. - Arkivfoto: AP
Udenlandske eksperter arbejder hårdt på at få identificeret de omkomne efter flodbølgerne. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Endnu en dansker er blevet identificeret efter flodbølgekatastrofen i Asien. Det er holdet af udsendte danske eksperter som har identificeret endnu et dansk offer i Thailand. Der er tale om en 26-årig kvinde fra København S, oplyser rigspolitiet til Ritzau. Dermed er antallet af identificerede danske omkomne nået op på 18, mens 29 fortsat står på listen over savnede. Mandag kunne myndighederne oplyse, at en 39-årig fra København Ø og en 56-årig fra Nordvestsjælland var identificeret blandt de omkomne. Rigspolitiet skønner, at der kan gå mere end to måneder, før holdet af retsmedicinere er helt færdig med opgaven. I Sverige savnes fortsat 523 personer, mens 52 er identificeret. Mindst 36 nordmænd mistede livet i bølgerne, og 48 savnes forsat, fremgår det af Reuters opgørelse. Flodbølgerne ramte kysterne ud til Det Indiske Ocean 26. december, og tæt ved 300.000 mennesker flest i Aceh-provinsen i Indonesien - mistede livet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her