Israelsk ros til Fogh Rasmussen

Fogh Rasmussen får store skulderklap for sine udtalelser om Israel. - Foto: Jacob Ehrbahn
Fogh Rasmussen får store skulderklap for sine udtalelser om Israel. - Foto: Jacob Ehrbahn
Lyt til artiklen

Mens oppositionen har kritiseret statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) udtalelser om Israel, lyder der andre toner fra den israelske regering. Avisen Jerusalem Post citerede torsdag Mark Regev, talsmand for Israels udenrigsministerium, for at sige, at det er godt at se »flere positive erklæringer fra europæiske ledere, der viser større bekymring for Israels unikke situation«. Mest støtte fra Fogh Diplomatiske kilder siger til avisen, at de ikke er overrasket over Fogh Rasmussens udtalelse: »Den slags kommentarer er ikke usædvanlige for ham. Han er en af de europæiske premierministre, der giver os mest støtte«. Under et vælgermøde tirsdag sagde statsministeren bl.a., at han forstår, hvis Israel ikke altid retter sig efter FN. Statsministeren sagde også, at »Israel er omgivet af fjender, som vil smide dem i havet«. Foghs udtalelser førte øjeblikkeligt til fordømmelser i flere arabiske miljøer. Avisen al-Quds al-Arabi hævedede i en leder, at Foghs udtalelser gør Danmark til mål for ekstremister.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her