Østre Landsret kritiseres igen for at varetægtsfængsle for meget. Senest har retten sendt en ung mand i Vestre Fængsel, fordi han skal have stjålet noget brugt tøj i en kælder i København. Mandens forsvarer er advokat Manfred W. Petersen, og han mener, at sagen ikke er enestående. »Man får den fornemmelse, at der afsiges kendelser om fængsling på samlebånd. Som jeg ser det, er der tale om en kraftig skærpelse af praksis. »Det står sløjt til med begrundelserne, og det bliver for mig at se værre og værre. Fængsling er jo et alvorligt indgreb, men det tages ikke seriøst nok«, siger han. Flere andre advokater savner også begrundede afgørelser fra landsretten, men præsidenten for Østre Landsret, Sven Ziegler, er uenig i kritikken. Landsretten kan sagtens erklære sig enig i byrettens forklaring og henvise til den i stedet for at skrive de samme begrundelser en gang til, mener han.
Advokat: Landsret fængsler på samlebånd
Lyt til artiklen