Danske ghettoer har vokseværk

Under hver tredje beboer i Akaciaparken i Valby er af dansk afstamning.   Foto: Camilla Stephan
Under hver tredje beboer i Akaciaparken i Valby er af dansk afstamning. Foto: Camilla Stephan
Lyt til artiklen

Der bliver længere og længere mellem de etniske danskere i de store ghettoer i København, Århus og Odense, selv om både VK-regeringen og den tidligere regering har haft udtynding af de belastede boligområder øverst på dagsordenen. »Andelen af danske beboere er faldende«, konstaterer Kay Jokil, leder af Vollsmose-sekretariatet i bydelen uden for Odense. Koncentrationen vokser i Gellerupplan I Gellerupplanen er koncentrationen af flygtninge og indvandrere også stigende, siger direktør Torben Overgaard fra Brabrand Boligforening. »Vi når vel snart den naturlige grænse, for vi har i øjeblikket 92,5 procent med fremmed baggrund. Men der er ingen tegn på, at udviklingen vender, for alene de børn og unge fra området, som selv stifter familie og gerne vil blive boende, betyder en stigende tilgang«, siger Torben Overgaard. Politiken har i disse dage slået sig ned i Akacieparken i Valby i København. Også her er udviklingen klar: Da byggeriet var nyt for kun ti år siden var andelen af beboere med udenlandske sprog som modersmål omkring 20 procent. Siden er det steget til over 70 procent. Beboere fra 32 forskellige lande Afdelingsinspektøren i Akacieparken, Hans Olsen, kan ikke umiddelbart give en forklaring på, hvorfor så mange danskere så hurtigt har forladt et kvarter, som ellers er et højkvalitetsbyggeri: »Danskerne flyttede bare én efter én, fordi de blev skilt eller havde fået nyt arbejde. Ind kom i stedet mennesker fra nu 32 forskellige lande«. Han skønner, at syv ud af ti nyindflyttere er af udenlandsk herkomst. Men der er stadig en hård kerne af danskere, der er vilde med området - en af dem er Bodil Lehrmann, som selv valgte at flytte ind for to år siden: »Det er en gave at bo mellem mennesker af så mange kulører og kulturer«, siger hun. Haarder erkender Integrationsminister Bertel Haarder (V) erkender, at den stigende koncentration i ghettoerne strider mod regeringens intention. »Kommunerne skal have mulighed for at afvise mennesker på overførselsindkomster, så de ikke flytter i boligområder, der i forvejen er belastet«, siger ministeren med henvisning til regeringens ghettoplan, der afventer valget.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her