Rasende vidne i Brixtoftesag

Domsmandsretten har stået model til lidt af hvert i sagen mod Peter Brixtofte. Men hans vrede bemærkninger i retten er for intet at regne mod de raserianfald, der greb et vidne. Med fægtende arme og høj røst protesterede Knud Erik Matz mod afhøringen om et ulovligt byggeri af 62 ungdomsboliger i et industrikvarter i Farum. Han var direktør for Dansk Boligselskab, der stod for byggeriet, som Brixtofte er tiltalt for ikke at have stoppet. Skarpe ordvekslinger Knud Erik Matz var stærkt oprørt over, at han kom til at vente i to og en halv time i rettens forlokale, fordi afhøringen af eksborgmesteren trak ud. Raseriet eksploderede, da anklageren, vicestatsadvokat Flemming Denker, stillede spørgsmål ved hans forklaring om, at han ikke havde holdt møde med Brixtofte, efter at Miljøministeriet bakkede op bag Naturklagenævnets krav om, at byggeriet skulle stoppes. Da anklageren fremdrog et referat fra et sådant møde, gik det galt. Det kom til nogle skarpe ordvekslinger med anklageren, før Matz medgav, at det nok var skrevet af en medarbejder i boligselskabet. »Hvor længe vil du stirre på mig « Den tidligere boligdirektør forklarede derpå, at han nu huskede mødet, og at havde talt med borgmesteren om, at byggeriet skulle stoppes. »Ja, selvfølgelig har vi drøftet det meget, og vi var begge to enige om, at det var det tåbeligste, vi kunne gøre«, sagde Matz vredt. Derpå vendte han sig mod dommerpodiet. »Hvor længe vil du stirre på mig«, spurgte han med arrigskab i stemmen den kvindelige domsmand. »Nå, ikke længere«, tilføjede han, da hun forskrækket vendte øjnene i en anden retning. Han gik helt i baglås, da anklageren nævnte, at det nok blev nødvendigt at indkalde ham til yderligere vidneforklaring i et senere retsmøde. »Jeg vil meget gerne spørge, hvorfor jeg skal udsættes for det her igen. Jeg var her kl. 10.45 og har andet at lave end at komme her og blive skældt ud. Jeg føler mig rigtigt dårligt behandlet. Jeg agter ikke at komme igen. Så kan I sende politiet efter mig. Jeg er meget fornærmet«, sagde Knud Erik Matz. Alvorlige sanktioner Dommer Peter Garde formanede ham så om, at han har pligt til at møde som vidne, når retten kalder. Og at han risikerer meget alvorlige sanktioner, hvis han udebliver. »Det her er simpelthen rædselsfuldt. Det kan De ikke være bekendt«, svarede Matz og pakkede støjende sine ting sammen, medens dommeren dikterede forklaringen til retsbogen. Under den fortsatte afhøring fastholdt han, at boligselskabet ikke selv kunne stoppe byggeriet, uanset hvad Naturklagenævnet eller Miljøministeriet sagde. Han var overbevist om, at boligselskabet alene skulle rette sig efter, hvad kommunen sagde. Hvis den havde sagt stop, ville han have fulgt ordren, men derefter have sendt en stor regning til kommunen for forsinkelse af byggeriet. Roligt vidne Det næste vidne tog mere afslappet på ventetiden: »Som soldat kommer jeg altid til tiden og er vant til at vente«, sagde tidligere oberstløjtnant Regner Møller, da han tog plads i vidneskranken. Han var medlem af bestyrelsen i den afdeling af boligselskabet, der stod for byggeriet af ungdomsboligerne. Som gammel kommunalpolitiker i Farum og formand for planudvalget kendte han lovgivningen, og han var ikke et øjeblik i tvivl, om at det var ulovligt at bygge ungdomsboliger i et industrikvarter. Derfor sagde han straks fra, da forslaget kom op i bestyrelsen. Da byggeriet alligevel gik i gang og fortsatte trods Naturklagenævnets indgriben, krævede han bestyrelsen ekstraordinært indkaldt og foreslog, at byggeriet blev indstillet. Men det ville den øvrige bestyrelse ikke være med til. »De agtede ikke at stoppe byggeriet, fordi Peter Brixtofte sagde, at det var i orden«, forklarede Regner Møller. Da bestyrelsen efter en uges tænkepause fortsat ikke havde flyttet sig, trak han sig i protest ud af den.