Institut mørklægger kritisk rapport

Lyt til artiklen

Regeringen har skåret bredt ned på landets uddannelser. Det er delkonklusionerne i den første uvildige undersøgelse af bevillingerne per elev på uddannelsesområdet. Undersøgelsen, som er lavet af Institut for Konjunkturanalyse (IFKA), kunne have været et vigtigt indspark i valgkampen, hvor både regering og opposition profilerer sig på uddannelsespolitik. Men IFKA's direktør, Jørn Thulstrup, har besluttet at tilbageholde rapporten til efter valget. »Vi vil ikke bruges i valgkampen. Vi har tænkt, at de her tal kunne bruges politisk. Og vi vil ikke sparke den slags kugler ind i valgkampen«, forklarer han. Studerende har betalt undersøgelse Undersøgelsen er betalt af de studerendes og skoleelevernes organisation Stop Nu, der selv har samlet ind blandt eleverne for at få råd til analysen. De fik af IFKA lovet, at de ville få rapporten i januar. Regeringen har flere gange - også under valgkampen - sagt, at den har givet flere penge til uddannelse. Stop Nu havde på forhånd ingen grund til at frygte politiske motiver hos IFKA, der på sin hjemmeside erklærer, at IFKA ikke »har partipolitiske holdninger eller tilhørsforhold«. Thulstrup erkender dog, at han er »borgerlig«, men afviser, at undersøgelsen er blevet diskuteret med regeringen eller dens embedsmænd. Kritik af beslutning I analysebranchen er der stor undren over Thulstrups adfærd. Samtlige de direktører, Politiken har talt med, lægger afstand til Thulstrups handlinger. Stop Nus talsmand, Thor Möger Pedersen, kalder IFKA's mørklægning for »udemokratisk«. Ifølge de foreløbige oplysninger, som Politiken har set, viser undersøgelsen, at der på flere uddannelsesområder er skåret ned, når udgiften gøres op per elev. IFKA har tidligere lavet undersøgelser og meningsmålinger for ministerier, kommuner og fagforeninger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her