Per Stig Møller: Europa må ikke lade Irak i stikken

Kort før et stærkt symbolsk EU-besøg af den amerikanske præsident er der tegn på, at de demokratiske valg i Irak kan løsne op for årelang europæisk strid om invasionen af landet. Tysklands og Frankrigs vilje til at lade både EU og NATO spille en større rolle i genopbygningen af Irak kommer i centrum, når George W. Bush om tre uger besøger Bruxelles for at lappe på det transatlantiske forhold. Forsonlige toner Oven på weekendens irakiske valg synes der nu for første gang siden krigens begyndelse at lyde mere forsonlige toner fra de mest skeptiske EU-landes regeringer. »Det at bringe Irak på en stabil, demokratisk kurs er en udfordring, som vi alle må løfte i fællesskab - inden for de politiske rammer, vi har«, sagde Tysklands udenrigsminister, Joschka Fischer, da han i går mødte sine europæiske kolleger. Den franske udenrigsminister, Michel Barnier, talte om »en sejr for det irakiske folk« og sagde, at Irak nu er »på rette vej«. Noget lignende blev den russiske præsident, Vladimir Putin, citeret for at sige under et regeringsmøde i Moskva. Netop Rusland, Tyskland og Frankrig har sammen med enkelte andre europæiske regeringer været meget imod at 'retfærdiggøre' den amerikansk-britiske invasion ved at hjælpe med oprydningen. Dansk advarsel Danmark har derimod været på den modsatte fløj ved hele tiden klart at støtte amerikanerne og anbefale en større europæisk indsats i både EU og i forsvarsalliancen NATO, som hidtil har været noget nær lammet af fransk og tysk modstand. Derfor greb udenrigsminister Per Stig Møller (K) i går chancen til at efterlyse meget mere handling fra sine europæiske kolleger. »Det vil være ødelæggende, hvis vi ikke nu kan løse op for de knuder, der har været. Nu har vi helt klart et demokratisk Irak. Og hvis man svigter det demokrati, man har efterlyst, så betyder det jo, at man ikke tager det alvorligt«, sagde udenrigsministeren med klar adresse til franskmændene. Per Stig Møller betegnede det som »absurd«, hvis nogle europæiske regeringer stadig ikke er villige til at hjælpe irakerne med for eksempel træning af irakiske soldater og politifolk - eller med opbygningen af et retssystem i landet. Ordet »absurd« brugte han igen som svar på, at den polske regering oven på valgene i Irak allerede er begyndt at tale om muligheden for at trække Polens 2.400 soldater ud. »Det irakiske folk har med stort mod vundet en sejr over terroristerne. Men det er absurd at sige, at 'så er demokratiet på plads i Irak - nu kan vi godt gå hjem'. Dette demokrati er en skrøbelig plante. Hvis vi går, inden irakerne beder os om det, så svigter vi«, sagde Per Stig Møller. Bekymringen over den uforholdsmæssigt lave valgdeltagelse blandt Iraks sunnimuslimer fik EU's udenrigsministre til i en fælles erklæring at understrege vigtigheden af, at »alle dele af det irakiske samfund« nu bliver involveret i arbejdet på en forfatning. Ny milliardstøtte Unionens udenrigspolitiske repræsentant, Javier Solana, sagde, at der er »flere nye ting i pipelinen«, som snarest muligt skal diskuteres med en ny irakisk regering. Kommissionen foreslog forleden en ny støttepakke på 200 millioner euro (cirka 1,5 milliarder kroner), ligesom EU ifølge Reuters ventes at forpligte sig til årligt at uddanne 700-800 irakiske politifolk, dommere og andre funktionærer i retssystemet. Også NATO's generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer, talte i går om, at alliancen skal forøge sin indsats i Irak. Foreløbig har fransk-tysk modstand betydet, at kun omkring 100 mand arbejder under NATO-flag inden for Iraks grænser. »Jeg har tiltro til, at hele det internationale samfund nu vil gøre mere for at hjælpe en ny irakisk regering med at klare de mange udfordringer, den vil stå over for ved sin tiltrædelse«, sagde Scheffer.