Der er ingen logik i, at regeringen på én gang vil udvide forældres ret til frit skolevalg, samtidig med at den indskrænker denne ret, når det gælder tosprogede familier. Det skriver Danmarks Lærerforening (DLF) i et høringssvar til undervisningsminister Ulla Tørnæs (V). Alle børn skal sprogteste Ministeren har foreslået at lovliggøre den såkaldte Albertslund-model, som indebærer, at man kan henvise tosprogede børn til bestemte skoler på baggrund af en test af deres danskkundskaber før skolestart. Men hvis børn skal sprogtestes, skal det gælde alle børn, mener DLF ifølge fagbladet Folkeskolen. »Testningen og vurderingen af resultatet skal i givet fald foretages af en kommunalt ansat konsulent med faglig ekspertise og specialkendskab, og kun de færreste lærere og skoleledere har de forudsætninger«, anfører lærerforeningen. Hvis det bliver op til den enkelte distriktsskole at henvise elever til andre skoler, frygter DLF, at konsekvensen kan blive, at skoler med få tosprogede vil sende børn med sprogproblemer til skoler med flere tosprogede, fordi det er dér, ekspertisen findes. Lektiehjælp om eftermiddagen Undervisningsminister Ulla Tørnæs vil samtidig flytte undervisningen i faget dansk som andetsprog til om eftermiddagen efter klassens almindelige undervisning. Men derved risikerer man, at faget reduceres til lektiehjælp, mener Danmarks Lærerforening. Samtidig går det ud over børnenes mulighed for at være sammen med kammeraterne i fritiden. Derfor mener DLF, at man bør starte med nogle forsøg for at vurdere konsekvenserne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























