Fiasko for protestaktion mod dankort

- Foto: Thomas Borberg
- Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

I Nordea på Rådhuspladsen havde de små poser parat med 88,75 kroner i - pænt ombundet med en lille sløjfe. Allerede i sidste uge havde banken sikret sig, at den havde småpenge nok. Det samme havde en række andre banker, for torsdag var dagen, hvor aktion hæv 88,75 kroner skulle nå sit højdepunkt. Aktionen er en protest mod dankortgebyret, og den går ud på, at man for at drille bankerne mest muligt skal hæve 88,75 kroner. »Fordi det er en 25-øre, en 50-øre, en 1-krone, en 2-krone, en 5-krone, en 10-krone, en 20-krone og en 50'er. Den absolut vanskeligste udbetaling og et maksimalt pres på deres kontantbeholdning«, står der i den anonyme e-mail, der har gjort folk opmærksomme på aktionen. Men bankerne kunne have sparet sig deres anstrengelser, for aktionen blev en lige så stor fiasko, som chipdankortet har vist sig at være indtil videre. En rundringning til en række banker i eftermiddags fortalte om få tilfælde, hvor der var hævet 88,75 kroner. Meget få tilfælde Den Danske Banks hovedkontor kendte til ét tilfælde, hvilket også var tilfældet i Nordea. De Jyske Bank-filialer, vi ringede til, havde slet ikke oplevet aktionen, men derimod havde Lån & Spar-bank udbetalt 88,75 kroner seks gange. Stadigvæk kan man dog næppe tale om maksimalt pres på bankernes kontantbeholdning. »Det, synes jeg, er ærgerligt, men det hænger jo nok sammen med, at både statsministeren, oppositionen og Bendt Bendtsen har været ude at sige, at det her gebyr, det skal forbrugerne ikke betale. Men bankerne fastholder jo gebyret, så aktionen her havde været en glimrende måde at ramme bankerne på«, siger Jens Albagaard, der har støttet aktionen via sin protesthjemmeside Boykotdankort.dk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her