Væksten i medicinudgifterne er nu den laveste i knap ti år. Kun tre procent er udgifterne steget fra 2003 til 2004. Den tilskudsberettigede medicin kostede sidste år amterne og Københavns og Frederiksberg kommuner 6,2 mia. kroner, viser en ny opgørelse fra Amtsrådsforeningen. Væksten den laveste i ni år Væksten på tre pct. er den laveste de seneste ni år. De foregående år var den på fire pct. og knap 15 pct., skriver Amtsrådforeningens netavis 'Mandat'. Den lave vækst skyldes formentlig dels, at gamle patenter er udløbet og har udløst konkurrence og lavere priser på nye produkter, og dels at de praktiserende læger er blevet bedre til at tænke i billigere alternativer, når de udskriver medicin.
Vækst i medicinudgifter bremset
Lyt til artiklen