Fisk lugter og er ulækre, kylling og broccoli er klamme sager. Sådan har mange danske børn det med meget mad, og det ser bare ud til at blive værre. Problemet med kræsne børn er nu så stort, at det ligger på andenpladsen på den 'hitliste' over spørgsmål, sundhedsplejerske Sigrid Riise modtager til sit radiorådgivningsprogram på DR. 100 danskere fulgt i 17 år Måske er der også snart hjælp på vej i form af ny viden. Forskere ved Landbohøjskolen prøver nemlig at indkredse centrale årsager til kræsenhed. Det sker i forbindelse med Hvidovre-kohorten - en undersøgelse, der ledes af professor Kim Fleischer Michaelsen fra Institut for Human Ernæring. Undersøgelsen har fulgt godt 100 danskere tæt siden de blev født for 17 år siden. Noterede hvad børnene spiste Personerne blev i det første leveår minutiøst lægeundersøgt, og deres forældre skulle notere, hvad de små spiste. Det gentog sig, da børnene var ti år, og nu skal de som 17-årige så til det igen. Samtidig vil forskere fra Landbohøjskolens Institut for Fødevarevidenskab sætte fokus på kræsenhedsproblematikken, fortæller lektor Per Møller: Kræsenhed kan udløse fejlernæring og fedme »Nogle af de problemer, der kan følge med kræsenhed, er helt klart fedme og fejlernæring. Vi vil se på de unges nuværende helbredsstatus i lyset af, hvad de har spist gennem deres liv - og hvad de i dag helst vil spise. Og så vil vi undersøge, i hvor høj grad de har trukket tidlige spisevaner - f.eks. meget sukker - med op i voksenalderen«. »Mennesket lærer at smage ved at prøve sig frem. Jo flere forskellige smagsindtryk, børn udsættes for, jo mere tilbøjelige er de også generelt til at prøve nye typer mad. Og er man villig til at prøve nyt, er det med til at sikre, at man spiser ernæringsrigtigt og bliver mæt på en god måde - så man ikke føler trang til at proppe sig med overflødige og fedende kalorier«, siger Per Møller.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























