Fergo vil forsikre gravstene

Lyt til artiklen

En gravsten, som står i mulden på en offentlig kirkegård, skal i fremtiden være forsikret hos kirkegården, siger kirkeministeren. »Jeg vil finde en løsning, der gør, at gravstensskader bliver omfattet af en forsikringsordning. Enten som en tillægsydelse, når du lejer gravstedet, eller som en del af folkekirkernes samlede forsikringsordning«, siger Tove Fergo og forudsætter, at hun også er kirkeminister efter folketingsvalget. Gravstene er privat ejendom Kirkegårdene er forhindret i at forsikre gravsten, da de er privat ejendom. Og privat ejendom må ikke forsikres med offentlige midler. »Det kunne lyde som om, det er et område, hvor jura spærrer for den sunde fornuft, og jeg vil undersøge, om det er tilfældet. Indtil folkekirkens fællesforsikring blev tegnet i 1999, kunne kirkegårdene godt forsikre gravsten, og når man pludselig ikke kan, er der noget, som ikke hænger sammen«, siger Tove Fergo. I to sogne i Thyholm, Søndbjerg og Odby har man indført en obligatorisk forsikring af gravmonumenterne på pastoratets to kirkegårde. En fornuftig idé, mener Tove Fergo. Én af hovedarkitekter bag fællesforsikringen er den nu pensionerede sognepræst Poul Hansen. Forsikring for tre kroner Han udtænkte den i 1999 i samarbejde med Forsikringsselskabet Thisted Amt. Forsikringen er samlet på én police, som alle gravstedslejere får en kopi af, når de køber en andel i forsikringen. Selv om prisen for en andel er steget en lille smule siden 1999, ligger den stadig tæt på den originale. Tre kroner for et års forsikring. »Bestyrelsen i Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer ville have, at man efter 1999 skulle tegne private forsikringer, og det kunne vi da også have gjort. Men de selskaber skal jo have en meget større præmie, og man skal ofte betale en høj selvrisiko«, fortæller Poul Hansen. Formanden for menighedsrådet, Holger Quist Nielsen, er begejstret for idéen, og synes det er ærgerligt, at den ikke har bredt sig ud over pastoratet i Thyholm. »Det medfører en stor sikkerhed for ældre mennesker, at de kan vide, at de ikke skal betale, hvis der sker noget med deres gravsted«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her