En kvinde er først på aftenen blevet stukket ihjel af sin mand i parrets hjem på Byparkvej i Glostrup. Ifølge vicekriminalinspektør Kai Hermann havde forholdet mellem de to været anspændt i flere dage. Knivstikkeriet fandt sted, mens der både var børn og en veninde til stede i huset. Der blev umiddelbart efter knivstikkeriet slået alarm fra villaen, men ambulancen kunne altså ikke redde kvindens liv. Manden blev anholdt umiddelbart efter.
Kvinde stukket ihjel i Glostrup
Lyt til artiklen