En 22-årig rumæner, som politiet har jagtet siden dobbeltdrabet i aftes i Haderslev, er blevet pågrebet nær grænsen til Østrig, oplyser politiet. Politiet mistænker manden for at stå bag nedskydningen af 24-årig mand og hans 16-årige nevø ved et læskur på Braineparken i Haderslev. Begge skudofre omkom på sygehuset i nat. Politiet: 22-årig har generet offers samlever Den 22-årige rumæner har familie i Haderslev. Politiet oplyser, at det er vidneafhøringer, der førte til mistanken mod manden. Desuden er mandens bil blevet set ved gerningsstedet. »Vores arbejdsteori er, at den hovedmistænkte har generet den 24-åriges samlever«, siger vicekriminalinspektør Hans Roost fra Haderslev Politi. Manglede nummerplade Manden blev pågrebet i en færdselskontrol på motorvejen ved Passau, oplyser pressetalsmand Hans Baumgartner fra politiet i Passau til Ritzau. Betjentene blev opmærksomme på bilen, som manglede den bagerste nummerplade. Manden foreviste dansk kørekort, hvorefter de danske myndigheder blev kontaktet. Ingen skydevåben i bilen Da de kunne oplyse, at manden er efterlyst for drab, blev han omgående anholdt. Politiet fandt ingen skydevåben i bilen, der - ligesom mandens tøj - nu skal undersøges for spor efter våben. Det danske politi vil nu begære ham udleveret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























