De to største danske partier, Venstre og Socialdemokraterne, er fuldstændigt enige om, hvad der skal diskuteres i den kommende valgkamp. Uddannelse og forskning, jobs, børnefamilier og ældres vilkår, sygehuse, skat, indvandrere og miljø er temaerne, i begge partiers valgprogrammer, som de har fremlagt i dag. Alle hovedemner går igen i de to programmer, og også målsætningerne er omtrent de samme. De to partiers valgprogrammer Se hovedpunkterne i Venstres valgprogram. Og her: Socialdemokraternes valgprogram. Forskel på vægtning Forskning og uddannelse skal opprioriteres, flere skal i arbejde, børnefamilier skal stilles bedre og sundhedsvæsenet skal blive endnu bedre. På de enkelte områder er der forskel på de konkrete initiativer, og hvor mange penge, der afsættes. V vil eksempelvis afsætte 10 milliarder frem til 2010 til forskning og uddannelse, mens S næste år vil investere to milliarder og mere i de efterfølgende år. I folkeskolen fokuserer S på at ansatte flere lærere og bedre deres efteruddannelse, mens V vil indføre obligatoriske test på forskellige klassetrin. Partierne kæmper også om at gøre mest for børnefamilierne. V vil sætte et loft for egenbetalingen af børnepasningen på 25 procent og forøge børnechecken, mens S vil have en maxtakst på 1.000 kr. om måneden for børnepasning og en pasningsgaranti fra barnet er seks måneder gammel. Forskelle på skat og udlændingepolitik De mest markante forskelle på de to partiers politik er på indvandrer og skatteområdet. Venstre vil holde helt fast i den stramme kurs over for indvandrerne, og skatten skal kun falde, hvis der bliver råd til det. Socialdemokraterne ønsker at fjerne den lave startydelse for flygtninge. Og partiet vil desuden sætte skatten på arbejde ned. Finansiering En af de markante forskelle ved de to partiers kurs, er selve finansieringen af de mange hensigter. Venstre vil hente pengene indenfor det nuværende skattestop, der tillader en årlig stigning i det offentlige forbrug på 0,5 procent, mens Socialdemokraterne vil prioritere og blandt andet fjerne flere af VK-regeringens tiltag, som S anser for at være fejlslagne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























