Der er en forhøjet terrortrussel under det kommende folketingsvalg, vurderer Politiets Efterretningstjeneste (PET). PET er i færd med at iværksætte flere sikkerhedsforanstaltninger, siger PETs chef, Lars Findsen. »Vi vurderer, at situationen er en anden denne gang i forhold til ved tidligere valg. Nogle af foranstaltninger vil være synlige, mens andre ikke vil«, siger han. Erfaringer fra Madrid PET vil indtil videre ikke oplyse nærmere om, hvilke foranstaltninger der er tale om. Men det vil være tiltag, som omfatter både politiet og andre myndigheder, og som ikke kun retter sig mod politikerne. Lars Findsen lægger ikke skjul på, at man har terrorangrebet i Madrid i baghovedet. Det fandt sted få dage før det spanske parlamentsvalg sidste år.
PET forhøjer trusselsvurdering ved valget
Lyt til artiklen